Spring til hovedindhold

:sunny: Gør jeres sommerfest til et eventyr! Skab grin, fællesskab og sommerstemning med gåder og mysterier hos Mystery Makers :sunny:

Forfatter: administrator

Er du vores nye Eventafvikler?

ER DU VORES NYE EVENTAFVIKLER?

Mystery Makers er Danmarks førende escape room-udbyder for erhvervslivet. Hos os skal teamet ikke blot løse gåder og knækker koder, men får samtidig værdifuld indsigt i deres superkræfter som team. Vi leder efter flere ambitiøse kollegaer, der vil være med til at levere prisvindende teambuilding til toppen af dansk erhvervsliv. Du vil blive uddannet som Gamemaster til vores skattejagter og escape rooms. Som Gamemaster er du Mystery Makers’ ansigt udadtil; Det er din opgave at give gæsterne en unik oplevelse, der giver dem blod på tanden efter endnu mere læring gennem leg. 

I vores escape rooms – Mystery Room® – bliver teamet spærret inde i et temabaseret gåderum og skal i fællesskab løse gåder og knække koder for at slippe ud. Vores skattejagter – Mystery Hunt® – foregår på historiske steder i København, hvor spillerne er centrum for en underholdende og gådefuld rejse gennem historien. Som Gamemaster er du ansvarlig for at afvikle spillene og præsentere gæsterne for Mystery Makers’ oplevelsesunivers.

Hos Mystery Makers skaber vi underholdning, man bliver klogere af. Vi har skabt prisvindende oplevelser siden 2010 og har blandt andet vundet Creative Business Cup – danmarksmesterskabet for kreative iværksættere. I 2014 åbnede vi Skandinaviens første escape room til fulde huse. I 2018 vandt vi AOK’s pris for Byens Bedste Kulturoplevelse, og åbnede samme år afdelinger i Wien og Budapest. Mystery Makers er en flok af kreative og ambitiøse iværksættere, der trækker på hinandens ressourcer for at skabe nye og anderledes oplevelser. 

Du får:  

  • Erfaring med at formidle spil og kultur til toppen af dansk erhvervsliv
  • Ansættelse i en succesfuld, dynamisk og anderledes iværksættervirksomhed 
  • Mulighed for at blive en del af et entusiastisk hold med vidt forskellige baggrunde
  • En sjov og anderledes hverdag, hvor du møder mange spændende mennesker blandt både gæster og kolleger
  • Mulighed for at samarbejde med store kulturinstitutioner som Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen

Du er:

  • Motiveret af at være med til drive Mystery Makers fremad og sikre at gæsterne kommer igen 
  • Begejstret ved tanken om at levere teambuilding til de største danske virksomheder
  • Serviceminded og har erfaring med salg fra tidligere jobs
  • Løsningsorienteret og selvstændig
  • Udadvendt, velklædt og professionel
  • God til at kommunikere selvsikkert foran en større gruppe mennesker på både dansk og engelsk
  • Interesseret i spil og kultur
  • Fleksibel og trives med at have vekslende arbejdsopgaver 
  • Klar på at arbejde 10-15 timer om ugen

Lyder det som noget for dig?
Send en ansøgning på max. 350 ord samt CV. Vælg “Eventafvikler” under “Jeg søger”-feltet i ansøgningsformularen til højre på siden. Spørgsmål til stillingen rettes til e-mail: supervisor@mysterymakers.dk eller på tlf. 50208050.


Vi ansætter løbende eventafviklere, så send din ansøgning hurtigst muligt – måske er det netop dig, vi står og mangler?

Elev hos Mystery Makers®

Elev hos Mystery Makers®

Få en anderledes elevplads i et stærkt og ambitiøst fællesskab
Hos Mystery Makers leder vi efter en elev, der vil være med til at slå et slag for det gode samarbejde. Vi leder efter dig, der tror på, at vi gennem leg og læring kan blive klogere på hinanden og verden omkring os.

Vi er nørder – og vi er stolte af det
Du bliver en del af en flok nysgerrige nørder, der siden 2010 har skabt prisvindende oplevelser i ind- og udland. Vi har blandt andet vundet Creative Business Cup for vores Mystery Hunt® koncept, der i dag findes på de største museer og attraktioner i Danmark og Østrig. I 2014 åbnede vi det første skandinaviske escape room, som i dag har udviklet sig til at være en hel branche. I 2023 blev vi ligesom Tivoli og Lego House finalister i konkurrencen om at være ‘Danmarks Bedste Oplevelse’.

Kickstart din karriere i Kbh K
Som elev hos Mystery Makers bliver du en central del af den daglige gang på vores kontor i København K. Du kommer til at få en alsidig uddannelse ved at prøve kræfter med de forskellige afdelinger. Det vil give dig mulighed for at bruge din teoretiske viden i praksis, og gøre dig klar til erhvervslivet. Vi tilbyder blandt andet oplæring i salgsteknik, lagerstyring og eventafvikling.
Mere specifikt så er elevens arbejdsopgaver:

1. Kundekontakt: Vores kunder består primært af store danske virksomheder. Du vil blive trænet i at formidle og sælge til både erhverv og private, når du i vores bookingafdeling kommunikerer med kunderne.
Du vil også få styrket dine evner til at facilitere grupper, når du afvikler vores oplevelser (Mystery Room® og Mystery Hunt®). For at kunne det er det vigtigt, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider og har mulighed for at påtage dig weekendarbejde.

2. Driftsopgaver: Med over 50.000 gæster om året er det afgørende at både stort som småt spiller bag kulissen. Du vil få en vigtig rolle i at styre vores lagre på steder som Kronborg og det østrigske nationalmuseum. Du skal også varetage dagligdagens praktikaliteter på kontoret (tømme opvaskemaskinen, hente pakker, bestille varer og lignende).

3. Eventkoordination: Vi er et ambitiøst team, men samtidig holder vi meget af at fejre hverdagen og afholde interne sociale arrangementer for at styrke teamet. Eleven står for idéudvikling, koordination og indkøb til sådanne begivenheder.

Hvad du får som elev:

  • Ansættelse i et succesfuldt, dynamisk og anderledes firma
  • Direkte kontakt til store danske virksomheder, som udgør størstedelen af vores kunder
  • Samarbejde med kulturinstitutioner som Nationalmuseet og Kulturstyrelsen
  • Et fællesskab med entusiastiske kolleger med vidt forskellige baggrunde
  • En sjov og anderledes hverdag med formidling af spil og kultur

Hvad der forventes af dig som elev:

  • Mødestabil, pligtopfyldende og løsningsorienteret
  • Selvstændig og initiativrig nok til, at du kan planlægge din egen hverdag
  • Gode kommunikative evner både på dansk og engelsk
  • God til at holde overblik og være grundig
  • Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver
  • Arbejde fuldtid, med dine timer fordelt på både hverdage og weekender

Lyder det som noget for dig?
Send en ansøgning på max 350 ord samt CV og billede i ansøgningsformularen på vores hjemmeside. Vi er opmærksomme på dit potentiale, og hvad der motiverer dig. Fortæl derfor gerne om det i din ansøgning.
Vi vil gerne vide om du kan begynde med det samme eller om du først skal gennem et skoleforløb. Hvis du ved at du kvalificerer til voksenlærlingetilskud vil vi også gerne vide det.
Vi bliver ekstra glade, hvis du også sender en 30 sekunders video, hvor du fortæller lidt om dig selv. Ansøg lige her og vælg “Elev” i “Jeg søger”-feltet.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til supervisor@mysterymakers.dk, men det er kun ansøgninger, der modtages i vores formular, der vurderes til stillingen. Samtaler afholdes løbende.

Du kan læse mere om os her eller tjekke os ud på FacebookInstagram og TikTok.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mystery Makers®

Sådan kan tv-serier lære dig at slå et escape room

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men du kan faktisk bruge TV-serier til noget nyttigt – nemlig til at hjælpe dig i escape room verden. Vi har samlet tre serier, som kan bidrage til, at du har nemmere ved at slå et escape room. Lyder det ikke som endnu en god undskyldning for at binge-watche endnu en serie?

Criminal Minds

Den amerikanske hitserie følger FBIs elitegruppe “Behavioural Analysis Unie (BAU)” af profillister, der analyserer landets farligste mistænkte i håb om at kunne forudsige deres næste træk. Holdet analyserer alt fra potentielle barndomstraumer til nylige diagnoser, som alt sammen hjælper dem et skridt tættere på at forstå morderen og hans motiv. Ved at udarbejde en profil af hvem morderen er og hvad han vil, kommer de også nærmere sporene, gerningsmanden kan have efterladt bag sig. Det er især ved hjælp af “think like the suspect” at holdet finder frem til flest spor.
Hvis du prøver kræfter med et escape room, hvor man f.eks. skal undslippe en psykopatisk seriemorders kælder som i vores The Killing Room, kan man med fordel anvende samme elementer, BAU-holdet gør brug af. På trods af, at der måske ikke ligefrem er tid og ressourcer til at analysere barndomstraumer, kan du stadig gøre brug af mange af Criminal Minds’ gruppens teknikker. Jo bedre du er til at sætte dig ind i escape roomets hovedperson, jo nemmere har du også ved at finde potentielle spor og ledetråde i selve rummet. Tænk som morderen – hvor ville han gemme nøglen til låsen?

A Series of Unfortunate Events

Serien, der på dansk hedder “En Ulykke Kommer Sjældent Alene”, følger de tre Baudelaire-børn, Violet, Klaus og Sunny, som følge af deres forældres dødsfald under ødelæggelsen af deres hjem, er blevet forældreløse. Mens børnene kastes rundt mellem forskellige plejehjem forfølges de af Grev Olaf, som ønsker at få kontrol over den enorme Baudelaire-arv, før børnene selv bliver myndige. Men for at få arven, må Grev Olaf først skille sig af med de tre søskende. Igennem hele serien bliver deres liv sat på prøve igen og igen, hvor kun deres kreativitet kan redde dem – som den gang på gang også gør. De tre søskende er et uovervindeligt team, vi nødigt ville konkurrere i et escape room med, men hvis arbejdsmetoder vi kan tage ved lære af. Violet har udtrykket: “there is always something”, når det kommer til at undslippe uheldige eller potentielt dødelige situationer. Hun lykkes altid i at finde materialer, der kan anvendes til at undslippe, uanset omstændighederne. Dette kan man med god grund overføre til escape rooms. For der er ALITD noget. Har du kigget ovre i hjørnet? Er der egentlig noget mellem puderne på den sofa? Eller måske hænger svaret lige oppe over dig i loftet? Gør som Violet og hold dette ordsprog i mente – så vil du helt klart have større succes med at finde ledetråde og nøgler i et escape room.

FRIENDS

Vi ved, hvad du tænker, men ja, FRIENDS kan faktisk hjælpe til en escape room sejr! På trods af, at serien på ingen måde har kriminelle undertoner, (udover det afsnit hvor Phoebe dater en politimand), er der stadig meget du kan tage brug af derfra, som vil komme dig til gode i et escape room. En af de mest populære serier i vores tid, følger de seks venner Joey, Ross, Chandler, Rachel, Phoebe og Monica gennem deres op- og nedture i New York City. Elementerne der er værd at bide mærke i, når det kommer til escape room teknikker, er at trods forskelligheder, holder de seks venner altid sammen. Én er palæontolog, mens en anden arbejder med mode, men det stopper dem ikke for at hygge sig og samarbejde i modvind. Når man som gruppe er i escape room, bliver gruppedynamikken i allerhøjeste grad sat på prøve. Ikke nok med, at man må være tålmodige med hinanden, så bør man også udnytte det faktum, at I alle kommer med forskellige tankegange, indgangsvinkler og teknikker. Det er derfor ikke kun jeres chance for at bevise, at I er skarpe nok til at samarbejde og undslippe escape roomet, men det er også jeres chance for at vise, at I holder mindst lige så godt sammen som FRIENDS-holdet – også under pres.

Har du allerede set alle tre serier? Så kan du jo allerede i dag booke din tur i escape room og se om teorierne holder vand.

Typerne af spillere du møder I et escape room – hvem af dem er du?

Mennesker er forskellige og det kommer især til udtryk i et escape room. Når grupper af folk samles om et fælles mål, har de en tendens til at påtage sig fire forskellige roller. Læs med her og vurder selv hvilken rolle du selv er.

1. Lederen

Lederen er spillertypen der sekundet efter I har trådt ind i escape roomet, påtager sig ansvaret for at vinde spillet. Lederen vil som regel fordele arbejdsbyrderne og rollerne, samt udvikle en strategi for, hvordan I bedst og mest effektivt får undersøgt hele rummet. Lederen er med andre ord, limen der holder alle spillerne sammen. Når og hvis, I så lykkes i at vinde spillet, før tiden løber ud, er lederen også den der vil være allermest stolt, da de føler, det er deres lederskabs evner der til dels er at takke for sejren.
Er du en leder? Karakteristika for dem er:

  • Du er god til at skabe overblik
  • Du forholder sig roligt i stressede situationer
  • Du har en klar mission og holder dig målrettet i at gennemføre den
  • Du sørger for at alle føler sig inkluderet

2. Den eventyrlystne

Den eventyrlystne er spilleren der bringer mest energi til dit hold og opretholder teamgejsten. De er glade for at tackle rummet sammen med deres medspillere og er altid på udkig efter overraskelser i escape roomet. De kan være de første til at bemærke, at der er et skjult rum bag reolen, eller de kan melde sig frivilligt til at kravle gennem den afdækkede luftkanal. De sørger for, at deres team støtter hinanden og bruger hver persons styrker.
Er du den eventyrlystne? Karakteristika for dem er:

  • Du er altid klar på nye oplevelser
  • Du er modig og nyder udfordringer
  • Du tager modvind med et smil
  • Du ser glasset som halvt fyldt

3. Ledetrådssamleren

Ledetrådssamlere er opmærksomme og nysgerrige. De er gode til at opdage ting, der ser bemærkelsesværdige ud og identificere vigtige dele af escape roomet. Ledetrådssamlere er den første spiller, der skiller escape roomet ad, for at gennemsøge alle skuffer, mapper og under tæpper. De samler alle ledetråde op og er overbevist om, at de alle vil blive nødvendige senere hen i spillet. Udover dette, er ledetrådssamlere også gode til at kommunikere når de har fundet en ledetråd, så de kan dele dem ud til de andre spillere, så hele holdet kommer på arbejde. De har desuden klæbehjerne og husker hver eneste ledetråd de har stødt på gennem hele spillet.
Er du ledetrådssamler? Karakteristika for dem er:

  • Du kan finde en nål i en høstak
  • Du er typen der ALDRIG mister sine nøgler og som altid kan finde dine.
  • Du har en storslået hukommelse
  • Du har måske en tendens til at være lidt af en samler (men det er okay, for det kommer holdet til gode senere!)

4. Kodeknækkeren

Kodeknækkeren er en essentiel del af ethvert escape room hold. De er gode til at lægge mærke til mønstre, løse udfordringer og knække koder. De tænker over ideer og gåder, indtil de finder ud af, hvordan de løser hver udfordring, de står overfor. Når holdet sidder fast eller føler, at deres tid bedst skal bruges til at hjælpe et andet sted i escape room, kigger de alle efter håb hos kodeknækkerne. Kodeknækkere er ofte også super skarpe og ser løsninger for andre kun ser volapyk.

Er du en kodeknækker? Karakteristika for dem er:

  • Du ser mønstre og gentagelser i alt
  • Du har en stålfast rygrad og giver IKKE op
  • Du spiser gåder til morgenmad
  • Når andre siger “Jeg kan simpelthen ikke løse det her” springer du til handling

Vores bedste tip til, hvordan du kommer corona-kedsomheden til livs.

Coronakrisen har ramt hele Danmark. Afstandskrav, håndsprit og forsamlingsforbud er efterhånden blevet en vane for de fleste af os. Danskerne skal undgå fysisk kontakt for at mindske smittespredning.

Men, du har efterhånden været i hjemme-karantæne længe. Du har allerede snakket i telefon med alle dine familiemedlemmer, bagt lidt for mange surdejsboller og deltaget i alt for mange Google Hangout-møder med dine kollegaer. Rastløsheden, hudsulten og kedsomheden begynder så småt at melde sig. Du spørger dig selv: Hvad kan man lave under coronakrisen?

TAG PÅ ET UDENDØRS MYSTERY HUNT I KONGENS HAVE

En af de ting man kan lave, når man keder sig derhjemme, er at søge udenfor. Men det kan være svært at blive inspireret til gåturen for tyvende gang. Hjernen savner ligesom resten af kroppen gymnastik og stimulans ovenpå flere måneder i nedlukning. Hjemmetræning kan gøre meget, men du savner mest af alt at bruge lattermusklerne, og de kommer sjældent i brug, når du ikke kan se sine venner. Det er efterhånden svært at finde kreative og sjove måder at være sammen på afstand – Du trænger virkelig til gode tips.

DET BEDSTE TIP

Vores bedste tip, til en sjov og sundhedsmæssig forsvarlig aktivitet, er et Mystery Hunt. Vi garanterer, at du ikke vil komme til at kede dig! Et Mystery Hunt er en historisk kulturskattejagt i et ikonisk område. Her vil du blive sat på prøve i problemløsning og kreativ tænkning – og det bedste af det hele er, det hele kan foregå sammen med dine venner, uden du bryder afstandskravet. Det er et godt bud på, hvad man kan lave, når man keder sig.

HVAD ER ET MYSTERY HUNT?

Et Mystery Hunt, er en spændende og sjov skattejagt for de voksne. Her vil din intelligens blive sat på prøve. Det er den perfekte måde at slå kedsomheden ihjel.

Vi har fire forskellige Mystery Hunts, som alle er spækket med mystik og historie.

Et af vores Mystery Hunt foregår i Københavns gamle kastel. Her vil du opdage krigens  hemmeligheder og krigsføringens ædle kunstarter. Hvis du kan kende forskel på sandt og falsk, og du kan stole på dine venner, kan I sammen løse gåden og gennemføre  missionen. Denne Mystery Hunt foregår udendørs.

LÆS MERE OM MYSTERY HUNT KASTELLET

Du kan også tage på jagt i Kongens Have i hjertet af København. Her vil du opdage royale hemmeligheder. Det er her, du kan bevise, du har blåt blod i årerne, hvis du kan løse hofnarrens gåde, og hjælpe den døende konge. Denne Mystery Hunt er udendørs.

LÆS MERE OM MYSTERY HUNT KONGENS HAVE

Gå på opdagelse på Christiansborg slot. Her vil du finde skjulte skatte i slottets mange smukke sale. Hvis du kan knække koden, vil du  komme helt tæt på magtkampene om det danske kongerige. Denne Mystery Hunt foregår indendørs.

LÆS MERE OM MYSTERY HUNT CHRISTIANSBORG SLOT

Oplev Kronborg slot som aldrig før. Christian den 4. sidder på tronen. Hans enorme rigdom er roden til rigets problemer. Der hviler nu en forbandelse over riget. Under Kronborg ligger ledetråde, hvis du kan finde dem kan du bryde forbandelsen over Danmark. Denne Mystery Hunt foregår indendørs.

LÆS MERE OM MYSTERY HUNT KORNBORG SLOT

Vi følger selvfølgelig Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Alle deltagere bliver inddelt i hold af fire til otte deltager. Vi tager alle forholdsregler. Hvis du vil være ekstra forsigtig, kan du vælge et af vores to udendørs Mystery Hunts.

Et Mystery Hunt er vores bedste tip til en sundhedsmæssig forsvarlig aktivitet, der sikrer fællesskab, sjov og hjernegymnastik – næste gang du spørger dig selv: Hvad kan man lave under coronakrisen? – har du svaret. Nu har du i hvert fald fået et godt tip til, hvordan du kommer kedsomheden til livs.

OBS: Vi åbner for bookinger igen fra. d 8 juni.

5 grunde til, at Mystery Rooms og Hunts er den perfekte sommerferieaktivitet

Sommeren 2020 bliver en anderledes en af slagsen. Anderledes er dog ikke lig med kedelig. Hos Mystery Makers har vi sat vores priser ned hele sommeren, så du kan planlægge en ferie fuld af gådeløsning i Danmark og stadig spare penge op til den helt store udlandsrejse næste år. Læs med i dette blogindlæg, hvor vi giver dig fem gode grunde til hvorfor, en aktivitet med Mystery Makers er den perfekte sommerferie aktivitet.

1. Et afbræk fra de almene sommeraktiviteter

Hele vinteren drømmer vi om de varme grader og om at ligge på stranden igen. Dog kan kedsomheden hurtigt melde sig, når først man er blevet solbrændt for tiende gang, har slugt nok havvand og er blevet ubesejret mester i kongespil. Det er her, vores aktiviteter kommer ind i billedet. En tur i Mystery Room eller på Hunt er alt andet end den sædvanlige sommerferieaktivitet. Uanset om du leder efter en aktivitet med et tema, der egner sig til en tur med familien, vennerne eller kollegaerne, har vi hos Mystery Makers med garanti en oplevelse, som passer til dig og dit selskab. Fordyb dig i vores forskellige storylines og udforsk et univers, som er noget helt andet end dagligdagens trummerum.

2. Intelligent underholdning

Til trods for, at vores aktiviteter spænder vidt i tema har de alle dét til fælles, at de stimulerer din hjerne. Gennem vores spil får du udfordret dine færdigheder i gådeløsning og sat dit holds samarbejde på prøve. Er du blevet lidt ør i hovedet af at arbejde hjemme under pandemien? Og synes du, at børnene er blevet lidt for sløve efter måneder med fjernundervisning? Skift de intetsigende sommeraktiviteter ud, og sæt hele familiens hjerner på arbejde ved at booke en af vores oplevelser.

3. Mulighed for at være udendørs

Måske bliver du skræmt væk af ideen om at opholde sig indenfor, når nu vejret ude er formidabelt. Heldigvis for dig har vi hos Mystery Makers også et udendørs alternativt til det klassiske Mystery Room. Vores Mystery Hunts foregår nemlig alle udenfor i københavnske grønne arealer som f.eks. Kongens Have og Kastellet.

4. Mystik findes ikke kun i den mørke vinter

For nogen går mystik måske hånd i hånd med mørke nætter og kolde måneder. Selvom sommernætterne hverken er særlig lange eller mørke, betyder det ikke, at mystikken behøver at være helt forsvundet. Når du vælger en af vores aktiviteter, får du nemlig muligheden for at træde ind i et hårrejsende univers uanset sæson.

Sommeren har muligvis skruet ned for mørket udendørs, men vi har skruet op for gysen i vores aktiviteter.

5. Sikkerhed er en prioritet

Til trods for, at pandemiens første halvleg synes overstået, er der mange af os, som stadig vil tage en del forbehold for at sikre sundheden. Alle vores aktiviteter har fået grønt lys fra regeringen og bliver således afholdt på forsvarlig vis. Det er nemlig kun dig og dine nærmeste, som indgår i spillet, uanset om du vælger vores Hunts eller Rooms. Vores oplevelser kræver altså ikke, at du er i kontakt med andre end dem, du ellers ville være i kontakt med. Om det er kollegaerne fra kontoret, hele familien eller dine nærmeste venner, bestemmer du helt selv.

Vi ser frem til at se dig i en af vores Rooms eller Hunts i løbet af sommeren!

3 nye trends inden for intelligent underholdning

Hos Mystery Makers betegner vi vores oplevelser som enterbrainment – altså ordene ‘entertainment’ og ‘brain’ slået sammen, som selvsagt betyder, at dét vi beskæftiger os med, er intelligent underholdning. Til trods for, at vi ikke mener, at vores oplevelser hverken er sæsonbetingede eller følger en specifik modebølge, kan vi godt lide at fordybe os i vores branche. Der udvikles nemlig hele tiden nye fænomener og aspekter af den intelligente underholdning, hvilket vi hos Mystery Makers synes er spændende. Vi har derfor kigget på nogle af 2020s største trends inden for intelligent underholdning og sat dem i perspektiv til vores egne oplevelser.

1. Aktiviteter som bidrager til din personlige udvikling

Det kommer nok ikke som en overraskelse at skønheds-, mode-, sport- og helsebranchen bliver fortsat mere populært og er industrier, som vi bruger et stigende antal penge på. Men faktisk er det ikke længere kun det udseendemæssige aspekt af personlig forskønnelse, som forbrugere hungrer efter. Man ser nemlig en stigende interesse i produkter og ydelser, som bidrager til den personlige udvikling – heriblandt også gennem underholdning. At udvikle sig og tilegne sig nye kompetencer er i høj efterspørgsel, og især hvis dette kan opnås gennem aktiviteter, hvor man samtidig har det sjovt. Når du vælger at tage en tur på Mystery Hunt, tilegner du dig ikke kun ny viden omkring Københavns historie og kultur, men du får også udviklet dine evner inden for problemløsning og samarbejde. Det er lige præcis den slags evner, som forbrugere i høj grad vil have udviklet, da det er evner, som kan gøre gavn på arbejdspladsen såvel som i privaten. Når man vælger en aktivitet, der har til formål at udfordre disse kompetencer, føler du altså, at det er en investering i personlig udvikling, som på længere sigt giver pote.

2. At mestre dét at holde fokus

Man kan hurtige lade sig rive med af dagligdagens stress og idet man har flere bolde i luften på samme tid, glemmer man, hvordan det føles at give sig 100% hen til et specifikt fokuspunkt. At ikke lade sig distrahere og i stedet give sin fulde opmærksomhed til oplevelsen her og nu, er i sandhed et koncept, som flere og flere efterspørger. Undersøgelser viser, at den gennemsnitlige medarbejder kun har 11 minutters reel arbejdsro i løbet af en 8-timers arbejdsdag på kontoret. Når du får mellem 60 til 120 minutter til at fordybe dig i en af vores oplevelser, kan det derfor ses som et privilegium. Tid til fokus betyder også tid til, at virkelig blive grebet af en stemning, eller i vores oplevelsers tilfælde, en specifik historie. Det bidrager til, at følelsen af at blive underholdt synes mere intens. Det kan sammenlignes med, at sidde igennem en hel film uden at tjekke sin telefon en eneste gang. Man mærker bare historien bedre og fordyber sig i universet, når der ingen afbrydelser eller distraheringer er. Ikke nok med, at det er et afbræk fra den stressede hverdag, hvor alle hiver I dig konstant, så er det også god hjernegymnastik, som tvinger dig til at træne din koncentrationsevne. Det er nemlig bevist, at mennesker som regel kun kan holde fokus i cirka 10 minutter ad gangen. Hvorfor ikke tage kontrollen tilbage og udfordre hvor lang tid du kan koncentrere dig om én enkelt ting? Vores mystiske gåder og spændende omgivelser giver dig muligheden for at holde fokus på opgaven i mindst 60 minutter, altså en seksdobling sammenlignet med den gennemsnitlige uafbrudte koncentrationstid.

3. Analog underholdning har sin charme

Uanset om man er storforbruger af det eller ej, kan man ikke komme omkring faktummet, at verden er blevet digitaliseret. Dette gælder også, når det kommer til underholdning. Med digitaliseringen og teknologien følger mange fede muligheder såsom virtual reality og kunstig intelligens inkorporeret i underholdningsoplevelser. Dog kan det massive forbrug af digitale ressourcer til tider tage overhånd. Udfordringen i den digitale æra, er nemlig at lære at balancere det analoge med det digitale. Vores hverdag er i så høj grad præget af det digitale, at man ser en stigende interesse i analoge alternativer. Dette gør sig især gældende, når det kommer til socialt samvær. Hos Mystery Makers er alle vores oplevelser fuldstændig analoge. På både vores Mystery Hunt og Mystery Room er alle dele af spillet fysiske objekter, som du kan tage og føle på. På vores Mystery Hunt skrives spillets regler sort på hvidt på papir, mens ledetråde udformes på pap. Det giver en helt anden følelse af at være til stede, når man tager del i analog underholdning. Det giver desuden et afbræk fra den til tider teknologiske zombietilstand, som vi befinder os i. Alting vi beskæftiger os med, behøver nemlig ikke at være swipe-bart eller afhængigt af en stabil internetforbindelse. Udover, at analog underholdning er super trendy, så mener vi også, at det er sundt at give sit hoved en skærm pause, bare en gang imellem. Når du booker en oplevelse hos os, garanterer vi, at du alligevel ikke, vil kunne finde noget på din telefon, som er mere interessant.

Uanset om du føler for at hoppe med på trends eller ej, har vi med garanti en oplevelse, som passer til dig. Fælles for alle vores Mystery Room og Mystery Hunt er nemlig, at du er i centrum.

Mystery Makers’ 10 års jubilæum

MYSTERY MAKERS FØRSTE ÅRTI

I anledningen af vores 10 års fødselsdag, tirsdag d. 25 august, vil vi i dette blogindlæg se tilbage på det årti, der nu er gået. Fødselsdage giver altid en oplagt mulighed for at reflektere over og tænke tilbage på de forgangne år. Med en smule refleksion og eftertænksomhed, bliver man husket på, alle de gode ting, man har lært og fået med sig i løbet af årene. Det er en god mulighed for at understrege, hvor taknemmelige vi er over Mystery Makers første årti, og hvor meget vi glæder os til det næste.

Lad os starte med det nyeste først, og derfra bevæge os kronologisk tilbage til der, hvor det hele startede…

VI ER DEN REJSENDES FORETRUKNE VALG

Ikke nok med, at vi fyldte år i august, vi fik også overrakt Tripadvisor-prisen, Travellers’ Choice Awards 2020. Prisen er en kæmpe anerkendelse og ros, som vi er meget, meget stolte af. Hvert år overrækkes prisen til oplevelser, seværdigheder, restauranter og attraktioner, der kontinuerligt får de bedste anmeldelser af rejsende på Tripadvisor. I 2020 har Mystery Makers været en del af top 10% af de bedste anmeldelser på verdensplan. Denne pris er noget helt særligt for os, ikke alene fordi, det er en stor anerkendelse af vores arbejde, men fordi anerkendelsen kommer fra Jer, vores gæster. Det varmer virkelig vores hjerter, når vi kan mærke og bliver bekræftet i, at I kan lide vores mystiske og eventyrlige oplevelser. Vi startede Mystery Makers med ambitionen om at skabe intelligent underholdning, som kunne give vores gæster en anderledes, sjov og spændende oplevelse. Når I giver vores oplevelser gode anmeldelser, så vidner det om, at vi er på vej til at få opfyldt vores ambition, og det er vi meget taknemmelige for og stolte af.

2020 var ikke det eneste år, hvor vi i Mystery Makers blev beriget med en vigtig pris. I 2018 vandt vi Berlingskes AOK-pris for byens bedste kulturoplevelse, og tilbage i 2012 blev Mystery Makers danmarksmester i kreativt iværksætteri, og vandt Creative Business Cup. Hver gang vi bliver tildelt en ny pris, der anerkender vores arbejde, bliver vi pave stolte og glade helt ind i hjertet. Det motiverer os helt vildt til at fortsætte med at udvikle og fornye på vores oplevelser, så de bliver ved med at være den slags underholdning, som vores gæster kan lide – Det er den vigtigste ambition.

FRA KØBENHAVN TIL ØSTRIG

Lige fra vi åbnede vores første Mystery Room, The Lab i 2014, er vi fortsat med at tilføje nye oplevelser til vores mystiske verden. Tre Mystery Room er kommet til, sammen med vores fire Mystery Hunt, der giver eventyrlige oplevelser på de historiske områder rundt om i København, blandt andet på det den gamle kaserne på Kastellet. I 2018 udvidede vi så med endnu en oplevelse, udenfor Danmarks grænser, i den smukke historiske kulturby, Wien. Vi er spændte på, at skulle fortsætte vores mystiske eventyr andre steder i verden, og hvilket bedre sted end på det kunsthistoriske museum i Wien. Vi synes selv, at det sted passer perfekt ind i vores filosofi om intelligent underholdning, og vi er taknemmelige for mulighederen for at kunne give endnu flere internationale gæster indblik i vores mystiske verden.

Et årti er gået, men et nyt er begyndt

Når vi ser tilbage på det seneste årti, bliver vi fyldt op med glæde og stolthed!  Alt det, vi har oplevet og opnået i løbet af de ti år, som Mystery Makers har eksisteret, kan vi kun takke vores gæster for. Vi havde ikke været der, hvor vi er i dag, hvis ikke det havde været for alle Jer. Det seneste årti har været det største nogensinde, og vi glæder os allerede til det næste i selskab med vores dejlige gæster – Vi er overbevist om, at det andet årti bliver endnu bedre, end det første.

TILMELD DIG
VORES NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få spændende nyheder og tilbud fra Mystery Makers.
  • Telefontider:
  • Man-tors

    9:30-16:00

  • Fredag

    9:30-15:30

  • Lørdag

    10:00-14:00

  • Skoleferier
    10:00-15:00

Mystery Makers
Grønningen 15
1270 København K
CVR-NR. 36 91 29 01