Filosofien bag Mystery Makers®

Mysterier er vigtige. De får os til at undre os og til at stille spørgsmål. I vores søgen efter svar bliver vi klogere på verden omkring os. Men i dag er de hvide pletter på landkortet væk, og myter og mysterier er for manges vedkommende noget, der hører fortiden til. Vi savner det ukendte og det gådefulde, der lokker os til at udforske og anskue verden på nye måder – og ikke mindst de ting, der får os til at tvivle på de ting, vi tror, vi ved. Derfor er vi en gruppe ildsjæle, der gør alt hvad vi kan for at fylde verden med gåder og hemmeligheder.

Vi skaber underholdning, der pirrer nysgerrigheden og udfordrer intelligensen. Vi har døbt det Enterbrainment. Vores gåderum og skattejagte sætter deltagerne i centrum af mysteriet. Og alle vores skattejagte foregår på historiske steder, der skaber en unik stemning, du ikke finder andre steder end hos os. Du bliver nu selv helten, så oplevelsen bliver endnu mere involverende og nærværende. Gennem legen bliver du klogere. På dig selv, dine venner, kolleger og ikke mindst på verden. Mysteriernes tid er ikke forbi!

Mystery Makers Logo

Vores logo er Sfinksen

I mytologien er Sfinxen et væsen med kvindehoved, løvekrop og ørnevinger. Hun bevogtede antikkens storby Theben, og stillede alle tilrejsende en gåde på liv og død. Kunne de ikke løse Sfinksens gåde blev de flået og dræbt i hendes kløer.

Gennem tiden har statuer af Sfinksen vogtet indgange til pyramider og templer, som symbol på magt, styrke og visdom.

Mystery Makers er vindere af den prestigefyldte Creative Business Cup, og titlen  som Danmarks mest kreative iværksætter. Til den globale udgave af konkurrencen sikrede Mystery Makers endvidere Danmark en plads i finalen.

Du kan opdage mere om et menneske gennem en times leg, end på et års samtale.

– Platon

Hos Mystery Makers er det vigtigt for os, at vi er den type spil- og eventvirksomhed der opfører sig ordentligt. Vi tager service og sikkerhed alvorligt, vi har styr på arbejdsmiljø, kontrakter, minimumsløn, og kønsfordeling. Resultatet er glade medarbejdere og glade kunder.