Spring til hovedindhold

OPLEVELSER DER STYRKER FÆLLESSKABET: Mystery Hunt på historiske lokationer og Mystery Room midt i København. 4-200 deltagere, book jeres oplevelse i dag.

Forfatter: administrator

Eventafvikler / Gamemaster (deltid)

Vil du være den, der gør en god oplevelse uforglemmelig?

Hos Mystery Makers skaber vi nogle af Danmarks bedst anmeldte escape rooms og skattejagter. Hver uge besøger alt fra vennegrupper og familier til nogle af landets største virksomheder os for at blive udfordret, grine og samarbejde.

Nu leder vi efter flere Eventafviklere/ Gamemastere, som har lyst til at stå i centrum for den oplevelse.

Hvad kommer du til at lave?

Som Gamemaster er du den første, gæsterne møder, og den sidste, de siger farvel til.

Du byder dem velkommen, sætter scenen, guider dem gennem spillet og sørger for, at de går hjem med en oplevelse, de har lyst til at fortælle andre om.

Nogle dage kører alting helt efter planen. Andre dage kræver det, at du tænker hurtigt, holder hovedet koldt og finder en løsning. Det er en del af det, der gør jobbet spændende.

Hvem leder vi efter?

Vi leder ikke efter én bestemt type.

Vi leder efter mennesker, der tager ansvar og har lyst til at blive dygtige til det, de laver.

Du passer godt hos os, hvis du

  • Tager ejerskab frem for blot at passe dine vagter
  • Kan bevare overblikket og skabe energi og tryghed foran en gruppe mennesker
  • Trives med feedback og gerne vil udvikle dig
  • Ser salg af gavekort som en naturlig del af en god gæsteoplevelse
  • Er god til at kommunikere på både dansk og engelsk
  • Kan arbejde cirka 10 til 15 timer om ugen, primært sene eftermiddage, aftener og weekender
  • Du behøver ikke have erfaring som Gamemaster. Vi lærer dig op. Til gengæld forventer vi, at du møder forberedt, tager ansvar og har lyst til hele tiden at blive bedre.

Hvad får du?

  • Grundig oplæring som Gamemaster.
  • Erfaring med at stå foran grupper og skabe oplevelser, der bliver husket.
  • Et studiejob, hvor du udvikler dig, hver gang du er på arbejde.
  • En arbejdsplads med høje ambitioner, hvor vi hjælper hinanden med at blive bedre.
  • Mulighed for at arbejde med både virksomheder, kulturinstitutioner og private gæster.

Hvem er vi?

Mystery Makers har udviklet oplevelser siden 2010.

Vi åbnede Skandinaviens første escape room i 2014 og har siden modtaget flere priser, blandt andet Creative Business Cup og AOK’s pris for Byens Bedste Kulturoplevelse.

I dag skaber vi oplevelser for mere end 50.000 gæster hvert år og samarbejder blandt andet med nogle af Danmarks største virksomheder og kulturinstitutioner.

Vi tror på, at de bedste oplevelser opstår, når mennesker samarbejder, tænker kreativt og har det sjovt undervejs.

Lyder det som noget for dig?

Send dit CV og en kort ansøgning på højst 350 ord.

Vi ansætter løbende og glæder os til at høre fra dig.

Sådan kan tv-serier lære dig at slå et escape room

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men du kan faktisk bruge TV-serier til noget nyttigt, nemlig til at hjælpe dig i escape room verden. Vi har samlet tre serier, som kan bidrage til, at du har nemmere ved at slå et escape room. Lyder det ikke som endnu en god undskyldning for at binge-watche endnu en serie?

Criminal Minds

Den amerikanske hitserie følger FBIs elitegruppe “Behavioural Analysis Unie (BAU)” af profillister, der analyserer landets farligste mistænkte i håb om at kunne forudsige deres næste træk. Holdet analyserer alt fra potentielle barndomstraumer til nylige diagnoser, som alt sammen hjælper dem et skridt tættere på at forstå morderen og hans motiv. Ved at udarbejde en profil af hvem morderen er og hvad han vil, kommer de også nærmere sporene, gerningsmanden kan have efterladt bag sig. Det er især ved hjælp af “think like the suspect” at holdet finder frem til flest spor.
Hvis du prøver kræfter med et escape room, hvor man f.eks. skal undslippe en psykopatisk seriemorders kælder som i vores The Killing Room, kan man med fordel anvende samme elementer, BAU-holdet gør brug af. På trods af, at der måske ikke ligefrem er tid og ressourcer til at analysere barndomstraumer, kan du stadig gøre brug af mange af Criminal Minds’ gruppens teknikker. Jo bedre du er til at sætte dig ind i escape roomets hovedperson, jo nemmere har du også ved at finde potentielle spor og ledetråde i selve rummet. Tænk som morderen, hvor ville han gemme nøglen til låsen?

A Series of Unfortunate Events

Serien, der på dansk hedder “En Ulykke Kommer Sjældent Alene”, følger de tre Baudelaire-børn, Violet, Klaus og Sunny, som følge af deres forældres dødsfald under ødelæggelsen af deres hjem, er blevet forældreløse. Mens børnene kastes rundt mellem forskellige plejehjem forfølges de af Grev Olaf, som ønsker at få kontrol over den enorme Baudelaire-arv, før børnene selv bliver myndige. Men for at få arven, må Grev Olaf først skille sig af med de tre søskende. Igennem hele serien bliver deres liv sat på prøve igen og igen, hvor kun deres kreativitet kan redde dem, som den gang på gang også gør. De tre søskende er et uovervindeligt team, vi nødigt ville konkurrere i et escape room med, men hvis arbejdsmetoder vi kan tage ved lære af. Violet har udtrykket: “there is always something”, når det kommer til at undslippe uheldige eller potentielt dødelige situationer. Hun lykkes altid i at finde materialer, der kan anvendes til at undslippe, uanset omstændighederne. Dette kan man med god grund overføre til escape rooms. For der er ALITD noget. Har du kigget ovre i hjørnet? Er der egentlig noget mellem puderne på den sofa? Eller måske hænger svaret lige oppe over dig i loftet? Gør som Violet og hold dette ordsprog i mente, så vil du helt klart have større succes med at finde ledetråde og nøgler i et escape room.

FRIENDS

Vi ved, hvad du tænker, men ja, FRIENDS kan faktisk hjælpe til en escape room sejr! På trods af, at serien på ingen måde har kriminelle undertoner, (udover det afsnit hvor Phoebe dater en politimand), er der stadig meget du kan tage brug af derfra, som vil komme dig til gode i et escape room. En af de mest populære serier i vores tid, følger de seks venner Joey, Ross, Chandler, Rachel, Phoebe og Monica gennem deres op- og nedture i New York City. Elementerne der er værd at bide mærke i, når det kommer til escape room teknikker, er at trods forskelligheder, holder de seks venner altid sammen. Én er palæontolog, mens en anden arbejder med mode, men det stopper dem ikke for at hygge sig og samarbejde i modvind. Når man som gruppe er i escape room, bliver gruppedynamikken i allerhøjeste grad sat på prøve. Ikke nok med, at man må være tålmodige med hinanden, så bør man også udnytte det faktum, at I alle kommer med forskellige tankegange, indgangsvinkler og teknikker. Det er derfor ikke kun jeres chance for at bevise, at I er skarpe nok til at samarbejde og undslippe escape roomet, men det er også jeres chance for at vise, at I holder mindst lige så godt sammen som FRIENDS-holdet, også under pres.

Har du allerede set alle tre serier? Så kan du jo allerede i dag booke din tur i escape room og se om teorierne holder vand.

Ofte stillede spørgsmål om escape room taktik

Kan man lære escape room taktik af tv-serier?

Faktisk ja. Gode detektivserier træner blikket for detaljer, mønstre og skjulte spor, præcis de evner, der gør jer skarpe i et escape room. Resten handler om at samarbejde og dele jeres fund.

Hvor kan man afprøve sin taktik?

Hos os kan I sætte teorierne på prøve i et Mystery Room eller på en Mystery Hunt i København.

Sæt din detektivsans på prøve

Klar til at spille hovedrollen selv? Book et Mystery Room, eller tag på en Mystery Hunt. Ring på 30 80 30 50.

Typerne af spillere du møder I et escape room – hvem af dem er du?

Mennesker er forskellige og det kommer især til udtryk i et escape room. Når grupper af folk samles om et fælles mål, har de en tendens til at påtage sig fire forskellige roller. Læs med her og vurder selv hvilken rolle du selv er.

1. Lederen

Lederen er spillertypen der sekundet efter I har trådt ind i escape roomet, påtager sig ansvaret for at vinde spillet. Lederen vil som regel fordele arbejdsbyrderne og rollerne, samt udvikle en strategi for, hvordan I bedst og mest effektivt får undersøgt hele rummet. Lederen er med andre ord, limen der holder alle spillerne sammen. Når og hvis, I så lykkes i at vinde spillet, før tiden løber ud, er lederen også den der vil være allermest stolt, da de føler, det er deres lederskabs evner der til dels er at takke for sejren.
Er du en leder? Karakteristika for dem er:

  • Du er god til at skabe overblik
  • Du forholder sig roligt i stressede situationer
  • Du har en klar mission og holder dig målrettet i at gennemføre den
  • Du sørger for at alle føler sig inkluderet

2. Den eventyrlystne

Den eventyrlystne er spilleren der bringer mest energi til dit hold og opretholder teamgejsten. De er glade for at tackle rummet sammen med deres medspillere og er altid på udkig efter overraskelser i escape roomet. De kan være de første til at bemærke, at der er et skjult rum bag reolen, eller de kan melde sig frivilligt til at kravle gennem den afdækkede luftkanal. De sørger for, at deres team støtter hinanden og bruger hver persons styrker.
Er du den eventyrlystne? Karakteristika for dem er:

  • Du er altid klar på nye oplevelser
  • Du er modig og nyder udfordringer
  • Du tager modvind med et smil
  • Du ser glasset som halvt fyldt

3. Ledetrådssamleren

Ledetrådssamlere er opmærksomme og nysgerrige. De er gode til at opdage ting, der ser bemærkelsesværdige ud og identificere vigtige dele af escape roomet. Ledetrådssamlere er den første spiller, der skiller escape roomet ad, for at gennemsøge alle skuffer, mapper og under tæpper. De samler alle ledetråde op og er overbevist om, at de alle vil blive nødvendige senere hen i spillet. Udover dette, er ledetrådssamlere også gode til at kommunikere når de har fundet en ledetråd, så de kan dele dem ud til de andre spillere, så hele holdet kommer på arbejde. De har desuden klæbehjerne og husker hver eneste ledetråd de har stødt på gennem hele spillet.
Er du ledetrådssamler? Karakteristika for dem er:

  • Du kan finde en nål i en høstak
  • Du er typen der ALDRIG mister sine nøgler og som altid kan finde dine.
  • Du har en storslået hukommelse
  • Du har måske en tendens til at være lidt af en samler (men det er okay, for det kommer holdet til gode senere!)

4. Kodeknækkeren

Kodeknækkeren er en essentiel del af ethvert escape room hold. De er gode til at lægge mærke til mønstre, løse udfordringer og knække koder. De tænker over ideer og gåder, indtil de finder ud af, hvordan de løser hver udfordring, de står overfor. Når holdet sidder fast eller føler, at deres tid bedst skal bruges til at hjælpe et andet sted i escape room, kigger de alle efter håb hos kodeknækkerne. Kodeknækkere er ofte også super skarpe og ser løsninger for andre kun ser volapyk.

Er du en kodeknækker? Karakteristika for dem er:

  • Du ser mønstre og gentagelser i alt
  • Du har en stålfast rygrad og giver IKKE op
  • Du spiser gåder til morgenmad
  • Når andre siger “Jeg kan simpelthen ikke løse det her” springer du til handling

Ofte stillede spørgsmål om escape room spillere

Hvilken type spiller er bedst i et escape room?

Der findes ikke én vindertype. De bedste hold er dem, der blander lederen, den kreative, detektiven og optimisten, og som lytter til hinanden. Mangfoldighed er en styrke, når gåderne skal løses.

Hvor mange kan spille sammen?

Fra små hold til store grupper. I et Mystery Room er I tæt på hinanden, mens en Mystery Hunt skalerer til større selskaber.

Find ud af, hvilken type du er

Hvem er du på holdet? Book et Mystery Room, eller tag på en Mystery Hunt. Ring på 30 80 30 50.

Vores bedste tip til at komme kedsomheden til livs

Keder du dig, og trænger du til at lave noget helt andet end den vante gåtur? Nogle gange melder rastløsheden og kedsomheden sig, og hjernen savner lidt gymnastik og stimulans. Så er en fælles oplevelse ude i byen den perfekte kur. Her får du vores bedste tip til at komme kedsomheden til livs sammen med dine venner.

Tag på en udendørs Mystery Hunt i Kongens Have

En af de ting man kan lave, når man keder sig derhjemme, er at søge udenfor. Men det kan være svært at blive inspireret til gåturen for tyvende gang. Hjernen savner ligesom resten af kroppen gymnastik og stimulans i en travl hverdag. Hjemmetræning kan gøre meget, men du savner mest af alt at bruge lattermusklerne, og de kommer sjældent i brug, når du ikke kan se sine venner. Det er efterhånden svært at finde kreative og sjove måder at være sammen på afstand, Du trænger virkelig til gode tips.

DET BEDSTE TIP

Vores bedste tip, til en sjov og sundhedsmæssig forsvarlig aktivitet, er et Mystery Hunt. Vi garanterer, at du ikke vil komme til at kede dig! En Mystery Hunt er en historisk kulturskattejagt i et ikonisk område. Her vil du blive sat på prøve i problemløsning og kreativ tænkning, og det bedste af det hele er, det hele kan foregå sammen med dine venner. Det er et godt bud på, hvad man kan lave, når man keder sig.

Hvad er en Mystery Hunt?

En Mystery Hunt, er en spændende og sjov skattejagt for de voksne. Her vil din intelligens blive sat på prøve. Det er den perfekte måde at slå kedsomheden ihjel.

Vi har flere forskellige Mystery Hunt, som alle er spækket med mystik og historie.

Et af vores Mystery Hunt foregår i Københavns gamle kastel. Her vil du opdage krigens  hemmeligheder og krigsføringens ædle kunstarter. Hvis du kan kende forskel på sandt og falsk, og du kan stole på dine venner, kan I sammen løse gåden og gennemføre  missionen. Denne Mystery Hunt foregår udendørs.

LÆS MERE OM MYSTERY HUNT KASTELLET

Du kan også tage på jagt i Kongens Have i hjertet af København. Her vil du opdage royale hemmeligheder. Det er her, du kan bevise, du har blåt blod i årerne, hvis du kan løse hofnarrens gåde, og hjælpe den døende konge. Denne Mystery Hunt er udendørs.

LÆS MERE OM MYSTERY HUNT KONGENS HAVE

Gå på opdagelse på Christiansborg slot. Her vil du finde skjulte skatte i slottets mange smukke sale. Hvis du kan knække koden, vil du  komme helt tæt på magtkampene om det danske kongerige. Denne Mystery Hunt foregår indendørs.

LÆS MERE OM MYSTERY HUNT CHRISTIANSBORG SLOT

Oplev Kronborg slot som aldrig før. Christian den 4. sidder på tronen. Hans enorme rigdom er roden til rigets problemer. Der hviler nu en forbandelse over riget. Under Kronborg ligger ledetråde, hvis du kan finde dem kan du bryde forbandelsen over Danmark. Denne Mystery Hunt foregår indendørs.

LÆS MERE OM MYSTERY HUNT KRONBORG SLOT

Vi følger selvfølgelig Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Alle deltagere bliver inddelt i hold af fire til otte deltager. Vi tager alle forholdsregler. Hvis du vil være ekstra forsigtig, kan du vælge et af vores to udendørs Mystery Hunt.

En Mystery Hunt er vores bedste tip til en sundhedsmæssig forsvarlig aktivitet, der sikrer fællesskab, sjov og hjernegymnastik, næste gang du spørger dig selv: Hvad kan man lave, når man keder sig, har du svaret. Nu har du i hvert fald fået et godt tip til, hvordan du kommer kedsomheden til livs.

OBS: Vi åbner for bookinger igen fra. d 8 juni.

Ofte stillede spørgsmål om at komme kedsomheden til livs

Hvad kan man lave, når man keder sig i København?

En Mystery Hunt ude i byen er et sjovt bud. I løser gåder på historiske lokationer som Kastellet, Kongens Have eller Christiansborg, mens I bevæger jer, griner og bruger hovedet sammen.

Er en Mystery Hunt kun for voksne?

En Mystery Hunt passer til både venner, familie og kollegaer. Det handler om at samarbejde og have det sjovt, og alle kan være med.

Kom kedsomheden til livs

Klar til at bytte kedsomheden ud med et mysterium? Se vores Mystery Hunt og Mystery Room, eller ring på 30 80 30 50.

5 grunde til, at et Mystery Room eller en Mystery Hunt er den perfekte sommerferieaktivitet

Sommeren er fuld af muligheder, men kedsomheden kan snige sig ind, når stranden er besøgt for tiende gang. Leder du efter en sommerferieaktivitet i København, der er lidt ud over det sædvanlige? Her er fem gode grunde til, at et Mystery Room eller en Mystery Hunt er den perfekte måde at fylde en sommerdag med spænding, grin og gådeløsning, uanset om du er ude med familien, vennerne eller kollegaerne.

1. Et afbræk fra de almene sommeraktiviteter

Hele vinteren drømmer vi om de varme grader og om at ligge på stranden igen. Alligevel kan kedsomheden hurtigt melde sig, når man er blevet solbrændt for tiende gang og er blevet ubesejret mester i kongespil. Det er her, vores oplevelser kommer ind i billedet. En tur i et Mystery Room eller på en Mystery Hunt er alt andet end den sædvanlige sommerferieaktivitet. Uanset om du leder efter et tema, der passer til en tur med familien, vennerne eller kollegaerne, finder du en oplevelse, der samler jer om noget helt andet end skærmen.

2. Sæt hjernen på arbejde

Ferie behøver ikke betyde, at hjernen holder helt fri. Når I løser gåder sammen, får I sat tankerne i sving på den sjove måde, og I opdager hurtigt, hvem i selskabet der tænker hurtigst under pres. Som Platon sagde det:

“Du kan lære mere om et menneske ved én times spil end ved et års samtale.”

Det er præcis den følelse, en fælles gådeløsning giver, når I griner, diskuterer og finder løsningen sammen.

3. Mulighed for at være udendørs

Måske bliver du skræmt væk af ideen om at være indenfor, når vejret er formidabelt. Heldigvis har vi også et udendørs alternativ til det klassiske Mystery Room. En Mystery Hunt foregår nemlig udenfor i københavnske grønne områder som Kongens Have og Kastellet, hvor I løser spor undervejs, mens I nyder sommervejret. De udendørs jagter kører i sommerhalvåret, så det er nu, I skal ud.

4. Mystik findes ikke kun i den mørke vinter

For nogen går mystik hånd i hånd med mørke nætter og kolde måneder. Selvom sommernætterne hverken er lange eller mørke, betyder det ikke, at mystikken er forsvundet. Når du vælger en af vores oplevelser, får du muligheden for at træde ind i et hårrejsende univers uanset sæson. Sommeren har måske skruet ned for mørket udendørs, men vi har skruet op for gysen i vores oplevelser.

5. En oplevelse kun for jer

Det bedste ved en sommeraktivitet med os er, at den er helt jeres egen. Det er kun dig og dine nærmeste, der indgår i spillet, uanset om du vælger et Mystery Room eller en Mystery Hunt. I bestemmer selv, om det er kollegaerne fra kontoret, hele familien eller de nærmeste venner, der skal med. En privat oplevelse, hvor alle er med, og hvor I går hjem med en fælles historie at grine af længe efter.

Ofte stillede spørgsmål om escape room og gådejagt om sommeren

Kan man lave escape room om sommeren i København?

Ja. Et Mystery Room er indendørs og kan spilles hele året, mens en Mystery Hunt tager jer udenfor i byens grønne områder som Kongens Have og Kastellet i sommerhalvåret. Så uanset vejret er der en oplevelse til jer.

Hvad er forskellen på et Mystery Room og en Mystery Hunt?

Et Mystery Room er et indendørs escape room, hvor I løser gåder i et tematiseret lokale. En Mystery Hunt er en udendørs gådejagt, hvor I bevæger jer rundt på en historisk lokation i København og løser spor undervejs.

Hvor mange kan være med?

Alt fra små grupper til store selskaber. Familier og vennegrupper er altid velkomne, og skal I være mange, finder vi en oplevelse, der passer til holdets størrelse.

Klar til en sommer fuld af mysterier?

Find jeres næste oplevelse, og book en sommerdag I husker. Se vores Mystery Hunt og Mystery Room, eller ring til os på 30 80 30 50, så finder vi den helt rigtige gådejagt til jer.

3 nye trends inden for intelligent underholdning

Hos Mystery Makers betegner vi vores oplevelser som enterbrainment, altså ordene ‘entertainment’ og ‘brain’ slået sammen, som selvsagt betyder, at dét vi beskæftiger os med, er intelligent underholdning. Til trods for, at vi ikke mener, at vores oplevelser hverken er sæsonbetingede eller følger en specifik modebølge, kan vi godt lide at fordybe os i vores branche. Der udvikles nemlig hele tiden nye fænomener og aspekter af den intelligente underholdning, hvilket vi hos Mystery Makers synes er spændende. Vi har derfor kigget på nogle af 2020s største trends inden for intelligent underholdning og sat dem i perspektiv til vores egne oplevelser.

1. Aktiviteter som bidrager til din personlige udvikling

Det kommer nok ikke som en overraskelse at skønheds-, mode-, sport- og helsebranchen bliver fortsat mere populært og er industrier, som vi bruger et stigende antal penge på. Men faktisk er det ikke længere kun det udseendemæssige aspekt af personlig forskønnelse, som forbrugere hungrer efter. Man ser nemlig en stigende interesse i produkter og ydelser, som bidrager til den personlige udvikling, heriblandt også gennem underholdning. At udvikle sig og tilegne sig nye kompetencer er i høj efterspørgsel, og især hvis dette kan opnås gennem aktiviteter, hvor man samtidig har det sjovt. Når du vælger at tage en tur på Mystery Hunt, tilegner du dig ikke kun ny viden omkring Københavns historie og kultur, men du får også udviklet dine evner inden for problemløsning og samarbejde. Det er lige præcis den slags evner, som forbrugere i høj grad vil have udviklet, da det er evner, som kan gøre gavn på arbejdspladsen såvel som i privaten. Når man vælger en aktivitet, der har til formål at udfordre disse kompetencer, føler du altså, at det er en investering i personlig udvikling, som på længere sigt giver pote.

2. At mestre dét at holde fokus

Man kan hurtige lade sig rive med af dagligdagens stress og idet man har flere bolde i luften på samme tid, glemmer man, hvordan det føles at give sig 100% hen til et specifikt fokuspunkt. At ikke lade sig distrahere og i stedet give sin fulde opmærksomhed til oplevelsen her og nu, er i sandhed et koncept, som flere og flere efterspørger. Undersøgelser viser, at den gennemsnitlige medarbejder kun har 11 minutters reel arbejdsro i løbet af en 8-timers arbejdsdag på kontoret. Når du får mellem 60 til 120 minutter til at fordybe dig i en af vores oplevelser, kan det derfor ses som et privilegium. Tid til fokus betyder også tid til, at virkelig blive grebet af en stemning, eller i vores oplevelsers tilfælde, en specifik historie. Det bidrager til, at følelsen af at blive underholdt synes mere intens. Det kan sammenlignes med, at sidde igennem en hel film uden at tjekke sin telefon en eneste gang. Man mærker bare historien bedre og fordyber sig i universet, når der ingen afbrydelser eller distraheringer er. Ikke nok med, at det er et afbræk fra den stressede hverdag, hvor alle hiver I dig konstant, så er det også god hjernegymnastik, som tvinger dig til at træne din koncentrationsevne. Det er nemlig bevist, at mennesker som regel kun kan holde fokus i cirka 10 minutter ad gangen. Hvorfor ikke tage kontrollen tilbage og udfordre hvor lang tid du kan koncentrere dig om én enkelt ting? Vores mystiske gåder og spændende omgivelser giver dig muligheden for at holde fokus på opgaven i mindst 60 minutter, altså en seksdobling sammenlignet med den gennemsnitlige uafbrudte koncentrationstid.

3. Analog underholdning har sin charme

Uanset om man er storforbruger af det eller ej, kan man ikke komme omkring faktummet, at verden er blevet digitaliseret. Dette gælder også, når det kommer til underholdning. Med digitaliseringen og teknologien følger mange fede muligheder såsom virtual reality og kunstig intelligens inkorporeret i underholdningsoplevelser. Dog kan det massive forbrug af digitale ressourcer til tider tage overhånd. Udfordringen i den digitale æra, er nemlig at lære at balancere det analoge med det digitale. Vores hverdag er i så høj grad præget af det digitale, at man ser en stigende interesse i analoge alternativer. Dette gør sig især gældende, når det kommer til socialt samvær. Hos Mystery Makers er alle vores oplevelser fuldstændig analoge. På både vores Mystery Hunt og Mystery Room er alle dele af spillet fysiske objekter, som du kan tage og føle på. På vores Mystery Hunt skrives spillets regler sort på hvidt på papir, mens ledetråde udformes på pap. Det giver en helt anden følelse af at være til stede, når man tager del i analog underholdning. Det giver desuden et afbræk fra den til tider teknologiske zombietilstand, som vi befinder os i. Alting vi beskæftiger os med, behøver nemlig ikke at være swipe-bart eller afhængigt af en stabil internetforbindelse. Udover, at analog underholdning er super trendy, så mener vi også, at det er sundt at give sit hoved en skærm pause, bare en gang imellem. Når du booker en oplevelse hos os, garanterer vi, at du alligevel ikke, vil kunne finde noget på din telefon, som er mere interessant.

Uanset om du føler for at hoppe med på trends eller ej, har vi med garanti en oplevelse, som passer til dig. Fælles for alle vores Mystery Room og Mystery Hunt er nemlig, at du er i centrum.

Ofte stillede spørgsmål om intelligent underholdning

Hvad er intelligent underholdning?

Intelligent underholdning er oplevelser, der både underholder og aktiverer hjernen, som escape rooms og gådejagter. I bruger hovedet, samarbejder og har det sjovt på samme tid.

Hvor kan man opleve det i København?

Hos os kan I prøve et Mystery Room indendørs eller en Mystery Hunt ude på byens historiske lokationer.

Prøv intelligent underholdning

Klar til at bruge hovedet på den sjove måde? Se vores Mystery Room og Mystery Hunt, eller ring på 30 80 30 50.

De 5 vigtigste roller i et Mystery Room

Skal I være uovervindelige i et Mystery Room? Så handler det ikke kun om at være klog. Det handler om at have de rigtige roller på holdet. Når alle spiller den rolle, de er bedst til, løser I gåderne hurtigere og har det sjovere undervejs. Her er de fem vigtigste roller, I skal have med på holdet.

Detektiven

Detektiven er nysgerrig, finder selv de mest usynlige spor og rapporterer dem grundigt til Helikopteren. Intet detalje er for lille.

Helikopteren

Helikopteren svæver over holdet, har overblikket og ved, hvem der gør hvad. Helikopteren samler information og er holdets knudepunkt for vidensdeling.

Spørge Jørgen

Spørge Jørgen har modet til at stille de dumme spørgsmål, som kaster nyt lys på gåden og får holdet på rette vej. Ofte er det netop det uventede spørgsmål, der løser knuden.

Tyskeren

Mens Helikopteren har styr på menneskene, har Tyskeren styr på alle genstandene. Tyskeren ved præcist, hvilke gåder der er løst, og hvilke genstande der stadig er i spil. Ordnung muss sein.

Cheerleaderen

Intet fremskridt er for småt til at blive fejret. Cheerleaderen holder kampgejsten oppe gennem hele spillet og står altid klar med en hjælpende hånd og et velfortjent skulderklap.

Ofte stillede spørgsmål om roller i et escape room

Hvor mange skal man være for at spille et Mystery Room?

Et Mystery Room passer typisk til hold på nogle få og op til en snes personer, alt efter rummet. Jo flere roller I får dækket, jo stærkere står I.

Skal alle have en fast rolle?

Rollerne er en hjælp, ikke en spændetrøje. De fleste hold falder naturligt ind i dem undervejs, og det vigtigste er, at I samarbejder og lytter til hinanden.

Klar til at sætte holdet på prøve?

Har I alle fem roller på holdet? Book et Mystery Room, eller tag på en Mystery Hunt. Ring på 30 80 30 50.

De 5 vigtigste roller i et Mystery Room

The 5 most important roles in a Mystery Room

Do you want to be unbeatable in a Mystery Room? Then it is not only about being clever. It is about having the right roles on your team. When everyone plays the role they are best at, you solve the puzzles faster and have more fun along the way. Here are the five most important roles to have on your team.

The Detective

The Detective is curious, spots even the most hidden clues and reports them carefully to the Helicopter. No detail is too small.

The Helicopter

The Helicopter hovers above the team, keeps the overview and knows who is doing what. The Helicopter gathers information and is the team’s hub for sharing knowledge.

The Questioner

The Questioner has the courage to ask the silly questions that shed new light on a puzzle and get the team back on track. Often it is the unexpected question that cracks the code.

The Organiser

While the Helicopter keeps track of people, the Organiser keeps track of the objects. The Organiser knows exactly which puzzles are solved and which items are still in play. Order matters.

The Cheerleader

No progress is too small to celebrate. The Cheerleader keeps the team spirit high throughout the game and is always ready with a helping hand and a well deserved pat on the back.

Frequently asked questions about escape room roles

How many people can play a Mystery Room?

A Mystery Room typically suits teams of a few players up to around twenty, depending on the room. The more roles you cover, the stronger your team.

Does everyone need a fixed role?

The roles are a help, not a straitjacket. Most teams fall into them naturally, and the most important thing is that you work together and listen to each other.

Ready to put your team to the test?

Have you got all five roles on your team? Book a Mystery Room or go on a Mystery Hunt. Call us on +45 30 80 30 50.

De 5 vigtigste roller i et Mystery Room

Mystery Makers’ 10 års jubilæum

MYSTERY MAKERS FØRSTE ÅRTI

I anledningen af vores 10 års fødselsdag, tirsdag d. 25 august, vil vi i dette blogindlæg se tilbage på det årti, der nu er gået. Fødselsdage giver altid en oplagt mulighed for at reflektere over og tænke tilbage på de forgangne år. Med en smule refleksion og eftertænksomhed, bliver man husket på, alle de gode ting, man har lært og fået med sig i løbet af årene. Det er en god mulighed for at understrege, hvor taknemmelige vi er over Mystery Makers første årti, og hvor meget vi glæder os til det næste.

Lad os starte med det nyeste først, og derfra bevæge os kronologisk tilbage til der, hvor det hele startede…

VI ER DEN REJSENDES FORETRUKNE VALG

Ikke nok med, at vi fyldte år i august, vi fik også overrakt Tripadvisor-prisen, Travellers’ Choice Awards 2020. Prisen er en kæmpe anerkendelse og ros, som vi er meget, meget stolte af. Hvert år overrækkes prisen til oplevelser, seværdigheder, restauranter og attraktioner, der kontinuerligt får de bedste anmeldelser af rejsende på Tripadvisor. I 2020 har Mystery Makers været en del af top 10% af de bedste anmeldelser på verdensplan. Denne pris er noget helt særligt for os, ikke alene fordi, det er en stor anerkendelse af vores arbejde, men fordi anerkendelsen kommer fra Jer, vores gæster. Det varmer virkelig vores hjerter, når vi kan mærke og bliver bekræftet i, at I kan lide vores mystiske og eventyrlige oplevelser. Vi startede Mystery Makers med ambitionen om at skabe intelligent underholdning, som kunne give vores gæster en anderledes, sjov og spændende oplevelse. Når I giver vores oplevelser gode anmeldelser, så vidner det om, at vi er på vej til at få opfyldt vores ambition, og det er vi meget taknemmelige for og stolte af.

2020 var ikke det eneste år, hvor vi i Mystery Makers blev beriget med en vigtig pris. I 2018 vandt vi Berlingskes AOK-pris for byens bedste kulturoplevelse, og tilbage i 2012 blev Mystery Makers danmarksmester i kreativt iværksætteri, og vandt Creative Business Cup. Hver gang vi bliver tildelt en ny pris, der anerkender vores arbejde, bliver vi pave stolte og glade helt ind i hjertet. Det motiverer os helt vildt til at fortsætte med at udvikle og fornye på vores oplevelser, så de bliver ved med at være den slags underholdning, som vores gæster kan lide – Det er den vigtigste ambition.

FRA KØBENHAVN TIL ØSTRIG

Lige fra vi åbnede vores første Mystery Room, The Lab i 2014, er vi fortsat med at tilføje nye oplevelser til vores mystiske verden. Tre Mystery Room er kommet til, sammen med vores fire Mystery Hunt, der giver eventyrlige oplevelser på de historiske områder rundt om i København, blandt andet på det den gamle kaserne på Kastellet. I 2018 udvidede vi så med endnu en oplevelse, udenfor Danmarks grænser, i den smukke historiske kulturby, Wien. Vi er spændte på, at skulle fortsætte vores mystiske eventyr andre steder i verden, og hvilket bedre sted end på det kunsthistoriske museum i Wien. Vi synes selv, at det sted passer perfekt ind i vores filosofi om intelligent underholdning, og vi er taknemmelige for mulighederen for at kunne give endnu flere internationale gæster indblik i vores mystiske verden.

Et årti er gået, men et nyt er begyndt

Når vi ser tilbage på det seneste årti, bliver vi fyldt op med glæde og stolthed!  Alt det, vi har oplevet og opnået i løbet af de ti år, som Mystery Makers har eksisteret, kan vi kun takke vores gæster for. Vi havde ikke været der, hvor vi er i dag, hvis ikke det havde været for alle Jer. Det seneste årti har været det største nogensinde, og vi glæder os allerede til det næste i selskab med vores dejlige gæster – Vi er overbevist om, at det andet årti bliver endnu bedre, end det første.

TILMELD DIG
VORES NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få spændende nyheder og tilbud fra Mystery Makers.
  • Telefontider:
  • Man-torsdag

    9:00-16:00

  • Fredag

    9:00-15:30

  • Lørdag

    10:00-14:00

  • Skoleferier
    10:00-15:00

Mystery Makers
Grønningen 15
1270 København K
CVR-NR. 36 91 29 01