Spring til hovedindhold

:sunny: Gør jeres sommerfest til et eventyr! Skab grin, fællesskab og sommerstemning med gåder og mysterier hos Mystery Makers :sunny:

Er du vores nye Eventafvikler?

ER DU VORES NYE EVENTAFVIKLER?

Mystery Makers er Danmarks førende escape room-udbyder for erhvervslivet. Hos os skal teamet ikke blot løse gåder og knækker koder, men får samtidig værdifuld indsigt i deres superkræfter som team. Vi leder efter flere ambitiøse kollegaer, der vil være med til at levere prisvindende teambuilding til toppen af dansk erhvervsliv. Du vil blive uddannet som Gamemaster til vores skattejagter og escape rooms. Som Gamemaster er du Mystery Makers’ ansigt udadtil; Det er din opgave at give gæsterne en unik oplevelse, der giver dem blod på tanden efter endnu mere læring gennem leg. 

I vores escape rooms – Mystery Room® – bliver teamet spærret inde i et temabaseret gåderum og skal i fællesskab løse gåder og knække koder for at slippe ud. Vores skattejagter – Mystery Hunt® – foregår på historiske steder i København, hvor spillerne er centrum for en underholdende og gådefuld rejse gennem historien. Som Gamemaster er du ansvarlig for at afvikle spillene og præsentere gæsterne for Mystery Makers’ oplevelsesunivers.

Hos Mystery Makers skaber vi underholdning, man bliver klogere af. Vi har skabt prisvindende oplevelser siden 2010 og har blandt andet vundet Creative Business Cup – danmarksmesterskabet for kreative iværksættere. I 2014 åbnede vi Skandinaviens første escape room til fulde huse. I 2018 vandt vi AOK’s pris for Byens Bedste Kulturoplevelse, og åbnede samme år afdelinger i Wien og Budapest. Mystery Makers er en flok af kreative og ambitiøse iværksættere, der trækker på hinandens ressourcer for at skabe nye og anderledes oplevelser. 

Du får:  

  • Erfaring med at formidle spil og kultur til toppen af dansk erhvervsliv
  • Ansættelse i en succesfuld, dynamisk og anderledes iværksættervirksomhed 
  • Mulighed for at blive en del af et entusiastisk hold med vidt forskellige baggrunde
  • En sjov og anderledes hverdag, hvor du møder mange spændende mennesker blandt både gæster og kolleger
  • Mulighed for at samarbejde med store kulturinstitutioner som Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen

Du er:

  • Motiveret af at være med til drive Mystery Makers fremad og sikre at gæsterne kommer igen 
  • Begejstret ved tanken om at levere teambuilding til de største danske virksomheder
  • Serviceminded og har erfaring med salg fra tidligere jobs
  • Løsningsorienteret og selvstændig
  • Udadvendt, velklædt og professionel
  • God til at kommunikere selvsikkert foran en større gruppe mennesker på både dansk og engelsk
  • Interesseret i spil og kultur
  • Fleksibel og trives med at have vekslende arbejdsopgaver 
  • Klar på at arbejde 10-15 timer om ugen

Lyder det som noget for dig?
Send en ansøgning på max. 350 ord samt CV. Vælg “Eventafvikler” under “Jeg søger”-feltet i ansøgningsformularen til højre på siden. Spørgsmål til stillingen rettes til e-mail: supervisor@mysterymakers.dk eller på tlf. 50208050.


Vi ansætter løbende eventafviklere, så send din ansøgning hurtigst muligt – måske er det netop dig, vi står og mangler?

Elev hos Mystery Makers®

Elev hos Mystery Makers®

Få en anderledes elevplads i et stærkt og ambitiøst fællesskab
Hos Mystery Makers leder vi efter en elev, der vil være med til at slå et slag for det gode samarbejde. Vi leder efter dig, der tror på, at vi gennem leg og læring kan blive klogere på hinanden og verden omkring os.

Vi er nørder – og vi er stolte af det
Du bliver en del af en flok nysgerrige nørder, der siden 2010 har skabt prisvindende oplevelser i ind- og udland. Vi har blandt andet vundet Creative Business Cup for vores Mystery Hunt® koncept, der i dag findes på de største museer og attraktioner i Danmark og Østrig. I 2014 åbnede vi det første skandinaviske escape room, som i dag har udviklet sig til at være en hel branche. I 2023 blev vi ligesom Tivoli og Lego House finalister i konkurrencen om at være ‘Danmarks Bedste Oplevelse’.

Kickstart din karriere i Kbh K
Som elev hos Mystery Makers bliver du en central del af den daglige gang på vores kontor i København K. Du kommer til at få en alsidig uddannelse ved at prøve kræfter med de forskellige afdelinger. Det vil give dig mulighed for at bruge din teoretiske viden i praksis, og gøre dig klar til erhvervslivet. Vi tilbyder blandt andet oplæring i salgsteknik, lagerstyring og eventafvikling.
Mere specifikt så er elevens arbejdsopgaver:

1. Kundekontakt: Vores kunder består primært af store danske virksomheder. Du vil blive trænet i at formidle og sælge til både erhverv og private, når du i vores bookingafdeling kommunikerer med kunderne.
Du vil også få styrket dine evner til at facilitere grupper, når du afvikler vores oplevelser (Mystery Room® og Mystery Hunt®). For at kunne det er det vigtigt, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider og har mulighed for at påtage dig weekendarbejde.

2. Driftsopgaver: Med over 50.000 gæster om året er det afgørende at både stort som småt spiller bag kulissen. Du vil få en vigtig rolle i at styre vores lagre på steder som Kronborg og det østrigske nationalmuseum. Du skal også varetage dagligdagens praktikaliteter på kontoret (tømme opvaskemaskinen, hente pakker, bestille varer og lignende).

3. Eventkoordination: Vi er et ambitiøst team, men samtidig holder vi meget af at fejre hverdagen og afholde interne sociale arrangementer for at styrke teamet. Eleven står for idéudvikling, koordination og indkøb til sådanne begivenheder.

Hvad du får som elev:

  • Ansættelse i et succesfuldt, dynamisk og anderledes firma
  • Direkte kontakt til store danske virksomheder, som udgør størstedelen af vores kunder
  • Samarbejde med kulturinstitutioner som Nationalmuseet og Kulturstyrelsen
  • Et fællesskab med entusiastiske kolleger med vidt forskellige baggrunde
  • En sjov og anderledes hverdag med formidling af spil og kultur

Hvad der forventes af dig som elev:

  • Mødestabil, pligtopfyldende og løsningsorienteret
  • Selvstændig og initiativrig nok til, at du kan planlægge din egen hverdag
  • Gode kommunikative evner både på dansk og engelsk
  • God til at holde overblik og være grundig
  • Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver
  • Arbejde fuldtid, med dine timer fordelt på både hverdage og weekender

Lyder det som noget for dig?
Send en ansøgning på max 350 ord samt CV og billede i ansøgningsformularen på vores hjemmeside. Vi er opmærksomme på dit potentiale, og hvad der motiverer dig. Fortæl derfor gerne om det i din ansøgning.
Vi vil gerne vide om du kan begynde med det samme eller om du først skal gennem et skoleforløb. Hvis du ved at du kvalificerer til voksenlærlingetilskud vil vi også gerne vide det.
Vi bliver ekstra glade, hvis du også sender en 30 sekunders video, hvor du fortæller lidt om dig selv. Ansøg lige her og vælg “Elev” i “Jeg søger”-feltet.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til supervisor@mysterymakers.dk, men det er kun ansøgninger, der modtages i vores formular, der vurderes til stillingen. Samtaler afholdes løbende.

Du kan læse mere om os her eller tjekke os ud på FacebookInstagram og TikTok.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Mystery Makers®

TILMELD DIG
VORES NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få spændende nyheder og tilbud fra Mystery Makers.
  • Telefontider:
  • Man-tors

    9:30-16:00

  • Fredag

    9:30-15:30

  • Lørdag

    10:00-14:00

  • Skoleferier
    10:00-15:00

Mystery Makers
Grønningen 15
1270 København K
CVR-NR. 36 91 29 01