Escape room

10 UTROLIGE ESCAPE ROOM HISTORIER FRA HELE VERDEN

By 17/03/2020 No Comments

Vi har gennemsøgt reddit for de mærkeligste, utroligste og sjoveste historier fra escape rooms verden over. Her er 10 af de bedste.

#10: Turen i escape room, der resulterede i hovedpine dagen efter
Det her skete for en af mine kollegaer, sidste gang vi var i escape room. I rummet var den her falske dør, hvis formål var, at få folk til at tro, at den var ind- og udgangen til i escape roomet (vi havde bind for øjnene, da vi blev ført ind i rummet). En fyr var så glad for, at han fandt døren på rekordtid, at da han forsøgte at åbne den falske dør, bankede han hovedet så hårdt ind i den, at gruppen i rummet ved siden af blev bange.

– magnolious, reddit

#9: Dem som hjælper, er kommunister
Jeg observerede engang et ungt par i et af vores sværeste escape rooms. De hvor kunne ikke løse nogle af gåderne, så de tog i stedet deres sko af, satte sig ned og begyndte at snakke om alverdens. Da jeg sendte dem ledetråde, for at få dem igang med at spille igen, begyndte kvinden at kalde mig for kommunist. Det var mærkeligt, siden jeg ikke er kommunist og escape roomet heller ikke har kommunist tema.

– Hussain300, reddit


#8: Hvor intet vover, intet taber

Medarbejder her. Jeg havde en gruppe engang, der gav op efter fem minutter og besluttede sig for, at bare drikke øl resten af spillet. De betalte 1100 kroner for spillet.

– Tcimmi, reddit

#7: Tid til en lille lur
Der var engang en spiller, som tømte alle kasserne i escape roomet, afmonterede bordet der stod i hjørnet, lagde det ned for så selv at ligge sig på det og tage en lur, indtil resten af gruppen undslap rummet.

– AnArmedPenguin, reddit

#6: Escape room og kærlighed er måske ikke en god cocktail
Jeg har set et forhold næsten falde sammen i et escape room. Et par insisterede på at prøve vores mest udfordrende escape room, bare de to. Jeg fortalte dem, at det nok ikke var en god idé, da rummet egner sig bedst til større grupper, da der kræves en del spillere, men de var ligeglade. Det var meget tydeligt, at fyren virkelig gerne ville imponere pigen, men ingen af dem var særlig skarpe. Jeg var tvunget til at sidde en time og kigge på, at de ingen vegne kom i spillet, mens de skændtes over, hvem der var dummest af dem. Jeg tilbød at hjælpe dem undervejs, men de nægtede at tage imod hjælp.

– WildyMegaWolf, reddit

#5: Moren der “bar” holdet
Jeg var i et rum-station escape room, hvor vi blev grupperet med en mor og hendes to voksne sønner. Sønnerne gjorde et godt stykke arbejde, men moren var clueless. Der var en brandslukker rekvisit i escape roomet, som hun var SIKKER på, skulle bruges til noget. Hun vandrede rundt og bar på brandslukkeren i en time og vi brugte den ikke en eneste gang igennem spillet.

– Darwin57, reddit

#4: Filerne må gemme sig INDE i computeren
Jeg arbejder i et escape room og en af mine kolleger oplevede engang en gruppe af spillere, der blev virkelig destruktive i et af vores rum. De begyndte at smide computeren, der var placeret i rummet, på gulvet for at se, om der var nogle ledetråde gemt inde i den. Det var der selvfølgelig ikke, de skulle bare have anvendt forstørrelsesglasset til at læse på monitoren.

– RayRay223, reddit

#3: Politimænd holder aldrig fri
Jeg besøgte et escape room, hvor de havde hyret en skuespiller til at spille spion. Missionen i rummet var at løse mysteriet om, hvem forræderen i rummet var. Efter vi var færdige med spillet, viste det sig, at forræderen rent faktisk var spionen som skuespilleren spillede. Ved afsløringen, trækker spionen en pistol frem, som meget tydeligt er en legetøjspistol. Dette får en af spillerne, som til dagligt arbejder som politimand, til at tackle og tilbageholde skuespilleren, indtil det går op for ham, at det er en del af spillet.

– IntenseItalian, reddit

#2: Elastik Pigen findes
I vores escape room med fængsel tema har vi en laser labyrint, som spillerne skal kravle / klatre igennem for at deaktivere og komme videre. To spillere er nødvendigt for at deaktivere laser labyrinten (eller det troede jeg), fordi der er 3 knapper, der skal trykkes på, hvor den tredje knap er uden for rækkevidde fra de to andre.
En familie kom ind for at spille vores spil, bestående af en yngre dreng, en pige i midt-tyverne, deres forældre og deres bedstefar, som gik på krykker. De er i fuld gang med spillet og kommer til laser labyrinten, da de er blevet lidt tidspressede. Pigen kommer relativt let igennem, men de er nødt til at bevæge sig hurtigt, da tiden løber ud. Den unge dreng får derfor en god idé. “Her! Brug bedstefars krykke!”, udbryder han, hvorefter han tager bedstefarens krykke og kaster den over på den anden side af laserne, til søsteren. Selvom krykken nu kan hjælpe søsteren med at ramme alle de tre knapper samtidig, er det stadig ikke helt nok. Pigen beslutter sig derfor for, at finde det helt rigtige sted på gulvet, planter sin ene fod der, mens hun går i en perfekt vinkelret strækning og placerer den anden fod på knappen, hånden på den midterste knap og krykken på den sidste knap.
Familien kom ud af rummet så stolte, og søsteren pralede for familien om sin daglige yoga. Hun fik næsten også overbevist mig om at tilmelde mig yoga, fordi det var så imponerende.

– Emjov, reddit

#1: Barnet der ville fri til sin kæreste
I vores escape rooms kan man også arrangere at fri. En dag ringer en fyr for at få det hele arrangeret, hvortil jeg spørger, hvilket escape room han vil have osv. Jeg fortæller ham det samlede beløb for at booke hele rummet for frieriet, men han insistere på bare at booke to billetter til ham og hans kæreste. Problemet er, at når man frier i et escape room, stopper det hele spillet og vi kan derfor ikke have at fremmede, der intet har med frieriet at gøre, får afbrudt det spil de har betalt for. Han nægter dog at betale, så jeg sender ham videre til min manager. De næste tre uger ringer fyren HVER. ENESTE. DAG., for at tjekke, at alt (stadig) er planlagt. Vi fortæller gentagende gange, at der ikke er flere ting at planlægge og at vi har styr på hvad vi laver, men fyren fortsætter sine utallige opkald. Den store dag ankommer endelig og han har planlagt at komme tidligere, så han kan gemme sig i escape roomet. Da vi ser fyren, får vi dog en kæmpe overraskelse. Han er nemlig en teenager, ikke ældre end 16 år. Vi overvejer, om vi bør fraråde ham at blive gift i en så tidlig alder, men beslutter os for, at det er for sent på dette tidspunkt. Teenangeren gemmer sig i escape roomet, da hans kæreste ankommer og arbejder sig gennem spillet, til det rum hvor han er gemt. Alt personalet er samlet om monitoren for at vidne det, der skal til at ske. Fyren hopper ud af det gemte rum, med et skilt hvor der står: “will you go with me to PROM?”. Alle os medarbejdere koger i raseri. I ugevis har denne teenager gået os på nerverne og så var det bare for et PROMposal?
Pigen sagde forresten nej tak til at tage med ham til prom.

– simonjester523, reddit

 

NB: Alle trådene er blevet oversat fra originalsproget engelsk.

Leave a Reply