Skip to main content

🌞 Book firmaets sommerfest allerede nu. Brug Early Bird koden SOMMER24 og spar 20% på alle vores virksomhedsoplevelser mellem Maj og August 🌞

Searching Availability...

5 måder jeres sammenhold forbedres på af en tur i escape room

29. aug 2022

Escape rooms bliver fortsat mere og mere populære både som kulturoplevelser og som teambuildings metode. Men hvorfor? Hvad er det ved escape rooms, som resulterer i stærkere sammenhold? 

1. SELVTILLID BLIVER OPBYGGET

I takt med, at I løser de mange kringlede opgaver, vil hver spiller i højere grad, begynde at stole på deres egen evne til, at tænke uden for kassen, at bemærke små ting, at kommunikere, samt at have en stemme og formål for holdet.

2. FÆLLES AHA-OPLEVELSER

Når vi mennesker løser en opgave, gåde eller svarer rigtigt på et spørgsmål, udledes der endorfiner i vores krop, som gør, at vi får den såkaldte aha-oplevelse. Endorfin er det stof, som blandt andet også, får os til at smile og føle os tilpas. Ydermere, forstærkes fællesskabsfølelsen og tilhørsforholdet, når man som gruppe får aha-oplevelsen sammen.

3. BIDRAGER TIL EN ØGET FØLELSE AF AT VÆRE VÆRDIFULD

Alle spillere i et escape room er nødvendige, for at løse opgaven hurtigst muligt. Vi tænker alle forskelligt, hvilket kommer til gavn i et escape room, hvor hver tankegang kan bruges på forskellige tidspunkter. Hvad der er åbenlyst for én person, er måske en by i Rusland for en anden. Det er ikke ét specifikt sæt færdigheder, der vil være hjælpsomt i et escape room, men derimod kombinationen af alle de forskellige færdigheder repræsenteret i et team. Dette betyder også, at hver person er værdifuld i opgaven om at undslippe et escape room.

4. ET FÆLLES MÅL

En række opgaver i et escape room kan kun løses i fællesskab, f.eks. ved, at en spiller trykker på en knap, mens en anden drejer på en nøgle. At være fælles om at løse en opgave og have et fælles mål, afspejler i høj grad, hvordan et team også fungerer på en arbejdsplads. Selvom dagligdagens rapporter og budgetter måske er byttet ud med gåder og koder, vil den atmosfære der kommer til live under en tur i escape room, helt sikkert gavne jeres hold gejst på kontoret. Det er der hvor ”jeg” bliver til ”vi”.

5. FÆLLES AKTIVITETER UDEN FOR ARBEJDSTIDEN RESULTERER I MERE EFFEKTIVE MEDARBEJDER

En undersøgelse fra Teglkamp & Co viser, at mistrivsel blandt medarbejdere koster firmaet på bundlinjen. Hvorimod glade medarbejdere der trives, er mere hårdtarbejdende. Andre teorier og studier foreslår desuden, at hvis vi har et godt forhold, til dem vi arbejder sammen med, yder vi også vores bedste på arbejdet. Og hvilken bedre måde findes der, at opbygge relationer til hinanden på, end at undslippe en gal videnskabsmands kælder, inden tiden løber ud?

Ikke nok med at du og dit hold vil få et godt grin, koldt gys eller hård hjernevrider ud af en tur i escape room, men så vil det på længere sigt også gavne medarbejdernes effektivitet og firmaets bundlinje.


Seneste artikler

Spøger det på Kronborg Slot?

Tror du på, at der er mere mellem himmel og jord end hvad vi lige går og forventer? Eller er konc…

5 måder jeres sammenhold forbedres på af en tur i escape room

Escape rooms bliver fortsat mere og mere populære både som kulturoplevelser og som teambuildings …

TILMELD DIG
VORES NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få spændende nyheder og tilbud fra Mystery Makers.
  • Telefontider:
  • Man-tors

    10:00-16:00

  • Fredag

    10:00-15:00

  • Lørdag

    10:00-14:00

Mystery Makers
Grønningen 15
1270 København K
CVR-NR. 36 91 29 01

da_DKDanish