Spøger det på Kronborg Slot?

Tror du på, at der er mere mellem himmel og jord end hvad vi lige går og forventer? Eller er konceptet om spøgelser lige så fiktionelt som H.C Andersens eventyr? Uanset hvad du hælder mest til, bør du læse med i denne uges blogpost om spøgelser på Kronborg Slot, der næsten lyder som en af Paranormal Activity filmene udspillet i virkeligheden.

En af vores Mystery Hunt destinationer er tilfældigvis også en af de slotte i Danmark, hvor der er blevet observeret paranormal aktivitet og uforklarlige hændelser. Kronborg Slot har igennem tiderne både haft besøg af clairvoyanter og andre medier, som har forsøgt at uddrive de spøgelser, som gæster samt ansatte har oplevet. Ansatte fortæller om flasker, der klinger i cognac stuen og besøgende ser skikkelser i mørket. Det er især også vagterne på slottet, som gennem tiden har oplevet aggressiv smækken med døre og vinduer.

Tilbage i 2005 havde slottet besøg af en clairvoyant, som forsøgte at få kontakt til de døde skikkelser. Hun fortalte, at hun kunne mærke tilstedeværelsen af mere end 18 genfærd på slottet – alle med en forskellig historie. Under besøget kunne clairvoyanten meddele, at grunden til genfærdenes aggressive adfærd mod ansatte og gæster havde rødder i en utilfredshed i ombygningen af slottet, der var blevet foretaget. Hun fortalte desuden, at det blandt andet var en tysk butler og en engelsk diplomatfrue, som hærgede slottet. Den ældste afdøde clairvoyanten kom i kontakt med, er registreret død helt tilbage i 1711. Under clairvoyantes besøg forsøgte hun  at få genfærdene til at forlade slottet ved hjælp af uddrivelse. Efter den intense akt mente clairvoyanten, at 14 af de 18 genfærd havde forladt slottet. Men trods uddrivelsen melder historien stadig, at spøgelser er tilbageblevet på Kronborg Slot. I 2015 lagde to besøgende et billede fra slottet op på instagram, hvor en mystisk skikkelse af en pige kunne anes, som ingen har kunne forklare. Måske er det en af de sidste fire spøgelser tilbage på Kronborg, som clairvoyanten ikke fik skræmt væk? Uanset om man tror på spøgelser eller ej, er faktum, at uforklarlige hændelser stadig finder sted på slottet den dag i dag.

Er du stadig ikke overbevist om, at det spøger på Kronborg Slot? Så book din Mystery Hunt allerede nu og vurdér for dig selv.

5 måder jeres sammenhold forbedres på af en tur i escape room

Escape rooms bliver fortsat mere og mere populære både som kulturoplevelser og som teambuildings metode. Men hvorfor? Hvad er det ved escape rooms, som resulterer i stærkere sammenhold? 

1. SELVTILLID BLIVER OPBYGGET

I takt med, at I løser de mange kringlede opgaver, vil hver spiller i højere grad, begynde at stole på deres egen evne til, at tænke uden for kassen, at bemærke små ting, at kommunikere, samt at have en stemme og formål for holdet.

2. FÆLLES AHA-OPLEVELSER

Når vi mennesker løser en opgave, gåde eller svarer rigtigt på et spørgsmål, udledes der endorfiner i vores krop, som gør, at vi får den såkaldte aha-oplevelse. Endorfin er det stof, som blandt andet også, får os til at smile og føle os tilpas. Ydermere, forstærkes fællesskabsfølelsen og tilhørsforholdet, når man som gruppe får aha-oplevelsen sammen.

3. BIDRAGER TIL EN ØGET FØLELSE AF AT VÆRE VÆRDIFULD

Alle spillere i et escape room er nødvendige, for at løse opgaven hurtigst muligt. Vi tænker alle forskelligt, hvilket kommer til gavn i et escape room, hvor hver tankegang kan bruges på forskellige tidspunkter. Hvad der er åbenlyst for én person, er måske en by i Rusland for en anden. Det er ikke ét specifikt sæt færdigheder, der vil være hjælpsomt i et escape room, men derimod kombinationen af alle de forskellige færdigheder repræsenteret i et team. Dette betyder også, at hver person er værdifuld i opgaven om at undslippe et escape room.

4. ET FÆLLES MÅL

En række opgaver i et escape room kan kun løses i fællesskab, f.eks. ved, at en spiller trykker på en knap, mens en anden drejer på en nøgle. At være fælles om at løse en opgave og have et fælles mål, afspejler i høj grad, hvordan et team også fungerer på en arbejdsplads. Selvom dagligdagens rapporter og budgetter måske er byttet ud med gåder og koder, vil den atmosfære der kommer til live under en tur i escape room, helt sikkert gavne jeres hold gejst på kontoret. Det er der hvor ”jeg” bliver til ”vi”.

5. FÆLLES AKTIVITETER UDEN FOR ARBEJDSTIDEN RESULTERER I MERE EFFEKTIVE MEDARBEJDER

En undersøgelse fra Teglkamp & Co viser, at mistrivsel blandt medarbejdere koster firmaet på bundlinjen. Hvorimod glade medarbejdere der trives, er mere hårdtarbejdende. Andre teorier og studier foreslår desuden, at hvis vi har et godt forhold, til dem vi arbejder sammen med, yder vi også vores bedste på arbejdet. Og hvilken bedre måde findes der, at opbygge relationer til hinanden på, end at undslippe en gal videnskabsmands kælder, inden tiden løber ud?

Ikke nok med at du og dit hold vil få et godt grin, koldt gys eller hård hjernevrider ud af en tur i escape room, men så vil det på længere sigt også gavne medarbejdernes effektivitet og firmaets bundlinje.

10 af verdens vildeste escape rooms

Siden det første escape room blev udviklet, er konkurrencen og kreativiteten kun spidset til. Gåde- og mystikmagere verden over udarbejder hvert år vildere og mere komplicerede escape rooms. Vi har samlet en liste med 10 af verdens vildeste escape rooms, der med garanti vil få dig til at pakke kufferten og bestille en flybillet til en af de 10 destinationer.

1. “Kingdom of Cats” – Aldgate, England

Vi har alle sammen den dér ven. Ham eller hende som bare er lidt for vild med katte. Kan du ikke lige placere, hvem af dine venner det er? Så er du nok den ven. Læg den evige diskussion om katte versus hunde på hylden og tag i stedet et smut til Aldgate i England til et kat-crazy escape room. I denne escape room historie er du fanget i det mystiske ”Cat Kingdom” – et fantasiland hvor kæmpe katte regerer og intet menneske er til at finde i miles omkreds. Du er blevet fanget i ulovlig indtrængen og straffen for mennesker er dødsstraf ved 1000 krads. Du skal samarbejde med de andre dyr i kongeriget og løse gåder for at slippe ud, inden Kong Jaspers dom falder over dig. Med 4,5 ud af 5 på TripAdvisor er der bred enighed om at “Kingdom of Cats” er en kat-tastisk fornøjelse.

2. “Paradox Project” – Athen, Grækenland

Hvad er det første du tænker på, når nogen siger Athen? Herkules? Akropolis? Eller måske en græsk salat? GLEM DE TING. Sig farvel til det traditionelle escape ROOM og sig goddag til “Paradox Project”s escape HOUSE. Den græske historie udspiller sig nemlig i et helt to-etagers hus, lidt uden for Athen. Der er desuden ingen game master, som tager imod dig, for lige så snart du træder igennem entreen, så er spillet i gang. Videoinstruktioner hiver dig i stedet ind i historien. Gennem SMS-hints og rum hvor du skal bruge alle dine sanser, skal du og dit team kæmpe jer ud af huset, inden de tre timer er gået. Med en lidt længere spillelængde end traditionelle escape rooms, er “Paradox Project” generelt bare alt andet end det traditionelle. Anmeldelser fra TripAdvisor fortæller desuden, at der er tre forskellige slags løsninger, som udløser tre forskellige slutvideoer, men hvad mere escape roomet indebærer eller omhandler, melder hjemmesiden intet om. Mystisk nok for dig?

3. “Steal The Car” – Montreal, Canada

Lad dig ikke narre af den nordlige destination, for “Steal The Car”-escape roomet har en mafia storyline i bedste italiano stil. “Steal The Car”er én af fire dele af den såkaldte “Mafia Challenge”. Escape roomet foregår, ligesom Mystery Makers’ Mystery Hunt, udendørs i og omkring den såkaldte Big Vankos bil. I dette escape room skal du inden for 20 minutter, forsøge at bevise din uskyld over for politiet, ved at finde beviser, på at den faktiske gerningsmand er Big Vanko. Problemet er, at han er en mystisk mand og alt du ved om ham, er hvilken bil han kører. Udfordringen for dig og dit team er at bryde ind i Big Vankos bil, før han kommer tilbage. De nødvendige materialer der skal til at rense dit navn, er bare en bildør væk. Med en rating på 4,7 ud af 5 på TripAdvisor er det canadiske escape room ideelt for enhver Godfather fan.

4. “Death Row” – Louisiana, USA

I USA er alting bare større. Dette er dog ikke tilfældet for dette escape room, som starter med en indespærring i et lille, mørkt lokale. I dette escape room er du en indsat, som afventer sin tur i den elektriske stol, efter at have blevet dømt til dødsstraf i allerbedste sydstatsstil. Men fordi fængslet er overfyldt, er du blevet placeret i et forladt afsnit. Vagterne fortæller, at afsnittet lukkede i sin tid på grund af gaslækage, men rygterne går på, at det skyldes, at en anden indsat engang slap væk. Nu skal du følge hans fodspor, for at undslippe at blive grillet i den elektriske stol. Hvad der lyder som den klaustrofobiskes mareridt, er ifølge udviklerne selv klassificeret som EXTREME i deres fear-factor-kategorisering og bare beskrivelsen får ihvertfald vores nakkehår til at rejse sig.

5. “Arizona Sunshine Virtual Reality” – Louisiana, USA

Vi bliver i Louisiana, dog bevæger vi os ind i en lidt anden verden end det førnævnte escape room. Trods den muntre og varme titel, kan vi lige så godt sige nu, at det langt fra hænger sammen med escape roomets storyline. Med grundlag i den prisvindende teknologi Virtual Reality, er “Arizona Sunshine” en digital overlegen oplevelse helt uden kabler. Historien transporterer nemlig spillere direkte ind i hjertet af en zombie-apokalypse. Bevæg jer frit rundt og interagér med hinanden ved hjælp af full-body-tracking, 4D-effekter og en lang række våben, i det dystopiske verdensrum. Kan dit team holde ud længe nok til at sætte en ny rekord mod de hjerne-sultne udøde?

6. Bates Motel – Pennsylvania, USA

Er du fan af Hitchcocks gyserklassiker Psycho? Eller er den sort-hvide 60’er film for forældet til dig og har du i stedet binge watched Bates Motel på Netflix? Uanset hvilken en du kan nikke genkendende til, så er escape roomet “Bates Motel” helt klart et besøg værd. Escape roomet er udviklet i samarbejde med en håndfuld af personerne bag den prisvindende film Psycho, så det ligner motellet derfra så meget som muligt. Udover de klassiske gåder vil du i “Bates Motel” også møde en række værelser med utrolig detaljeret digital lyd, belysning, CGI-effekter og skjulte døråbninger som adskiller escape roomet fra normen. Du har sammen med dit team 60 minutter til at slippe ud af hotellet før Norman Bates finder jer og udspiller hele kniv-i-bruser-scenen igen.

7. “The Architect” – Amsterdam, Holland

Det hollandske escape room udviklet af Sherlocked-holdet, har en lidt anderledes, mindre gys-præget storyline som er perfekt for spilleren med dårlige nerver. Anmeldelserne taler for sig selv, da “The Architect” har fået 5 ud af 5 på TripAdvisor. Mysteriet udspiller sig på et gammelt kontor, som ikke er blevet anvendt siden 1934 og som har været arkitekten HP Berlages kontor. Rygtet siger, at Berlage var medlem af en super hemmelig loge for arkitekter – Society of the Crossed Keys. En gruppe der efter sigende, bevogtede verdens mest magtfulde hemmeligheder, indtil Berlage døde i 1934. Ingen har set eller hørt om logen eller deres hemmeligheder siden. Der er nu mistanke om, at logens resterende hemmeligheder kan være skjult inde i escape roomet, som du sammen med dine holdkammerater skal undersøge.

8. “The Elevator Shaft” – Los Angeles, USA

At Los Angeles er kendt for Hollywood og epicentret for kreativitet, ses tydeligt i ideen bag “The Elevator Shaft”-escape roomet. Historien bag dette escape room er nemlig dybt foruroligende og teknisk indviklet. For 3 måneder siden ansatte historiens hovedperson Edward, en mand ved navn John Peterson for at hjælpe ham med at foretage nogle tekniske ændringer til en elevatorskakt på ejendommen. John regnede hurtigt ud, at disse ændringer han blev bedt om at foretage, faktisk var lidt for uhyggelige. Da han konfronterede Edward, fik han at vide, at han ikke kunne forlade stedet, før projektet var færdigt, ellers ville hans kone og datter betale prisen.

Projektet er afsluttet og John er længe død. I er låst inde i elevatorskakten og skal følge de trin, som John efterlod til jer, inden I bliver mast under vægten af en 6 tons stål elevator. Escape roomet bringer ifølge anmeldelserne en vild følelse af realisme og intensitet. Der advares desuden om, at spillere kan risikere at blive våde, så lad smokingen og den dyre kjole blive hjemme, hvis du beslutte dig for at hoppe til Californien for at prøve dette intense escape room.

9. “Very Bad Night” – Paris, Frankrig

Mange tager en weekendtur til Paris, men i stedet for de kedelige gåture i den franske hovedstad bør du tage et kig på dette escape room. “Very Bad Night” er et lidt atypisk escape room, men alligevel måske lidt relateret til en situation, mange af os har stået i. I dette escape room udspiller historien sig med, at du vågner op i en ukendt lejlighed. Det ser ud til, at du drak for meget aften forinden og du har ingen idé om, hvad der skete. Faktisk så ved du ikke engang, hvor du er. Men tiden løber ud og det gælder for jer spillere om at få styr på situationen, inden ejeren af lejligheden vender tilbage. Escape roomet indeholder desuden elementer samt gåder, som er under bæltestedet, som gør denne oplevelse ideel for dig og vennerne. Måske kan I endda anvende jeres egne erfaringer?

10. “Ghosthunter Brandon Darkmoor” – Berlin, Tyskland

Det sidste escape room på listen, er for dem, som vil have en oplevelse med det overnaturlige. Det tyske escape room henvender sig nemlig konkret til fans af Ghostbusters og The Twilight Zone. Spillere har i dette escape room rollerne som praktikanter hos den berømte spøgelsesjæger Brandon Darkmoor. I forventede et ordinært praktikophold, men stødte ind i det præcis modsatte. Allerede på første dag bliver I sendt til en sag i en bygning, der førhen var et asylcenter. Centret var ude for en frygtelig brand i 1987, hvor alle overlevede – undtagen én person. Den tidligere operasanger Anna Morana har hjemsøgt kælderen lige siden. Det er op til dig og dine holdkammerater at hjælpe hendes sjæl med at finde evig fred.

Der findes altså en hel række vilde escape rooms ude i den store verden. Hvis du ikke er klar på at pakke kufferten og drage langt for et underholdende escape room, kan du selvfølgelig også prøve et af vores escape rooms i København.

5 strategier til en sikker escape room sejr

Hvad der for nogen er en leg, er for andre en udfordring. At løse gåder er for nogen bare et mareridt. Det er for vanskeligt og endnu mere stressende, hvis det så også er på tid. Er du en af dem, som sukker mere end du jubler, når snakken om en tur i escape room kommer på banen? Frygt ej – Vi har samlet fem strategier, som vil lede dig og dit hold til en sikker sejr næste gang I tager i escape room.

1. SØRG FOR AT SPREDE JER

Dette er en af de strategier, der kan være nemmest at glemme. I går ind i escape roomet som et hold, men det betyder ikke, at i alle skal stå om én opgave. For at I når at knække alle koder, inden tiden er gået, er det vigtigt, at I spreder jer ud og arbejder på flere gåder, på samme tid. På den måde, får I gransket hele escape roomet på kortere tid. Dette er en fantastisk måde at dække mere grund på, på kortere tid, som højst sandsynligt vil lede jer til en hurtigere sejr.

2. FOKUSÉR PÅ AT ARBEJDE SAMMEN

Selvom I bør sprede jer, skal I stadig huske at arbejde sammen. For det første, kræver nogle gåder flere personer at løse. For det andet, handler escape rooms 100% om teamwork og samarbejde. Sørg for, at I lægger hovederne i blød på det rigtige tidspunkt. Det kan f.eks. være, at du står med et puslespil i escape roomet, som mangler en brik. Spørg da dine holdkammerater, da de muligvis har de oplysninger eller materialer, du står og mangler.

3. RYK IKKE PÅ LEDETRÅDENE

Escape rooms er på nogle måder som kæmpe puslespil. Dog er alle escape rooms anderledes fra hinanden. Nogle escape rooms er designet på den måde, at placeringen af ledetrådene har en betydning. Du skal lægge mærke til gådernes rækkefølge, stedet i rummet de er placeret og retningen de ligger i. For eksempel kan det være et ur, som står på et bestemt klokkeslæt, eller filer som ligger i en bestemt rækkefølge. Du bør altså undgå at bevæge for meget på en række af ledetråde. Frem for alt er det vigtigt, at du analyserer hver del af rummet, inden du flytter ledetrådene. Denne fail-proof strategi vil hjælpe dit hold med at holde situationen organiseret og på sporet af vejen ud.

4. KOMMUNIKÉR MERE END RIGELIGT

Alting der bliver fundet i ecape roomet, skal deles med alle holdkammerater. Situationen kan blive hektisk, når jeres time tikker væk. Folk er så fokuserede på, hvad de gør, at de udvikler tunnelsyn. Brug en klar og høj stemme for at sikre dig, at du fanger alles opmærksomhed. Og sørg for at formulere dine ideer tydeligt og hurtigt.

5. JOKE OG HAV DET SJOVT

Det virker åbenlyst og bør måske være nummer et på listen, men et escape room er en eksplosion af underholdning, uanset om du vinder eller taber. Med andre ord er du en vinder uanset hvad, hvis bare du har det sjovt mens du gør det. En tur i escape room er en intelligent form for underholdning, hvor din hjerne bliver sat på prøve. Hyg dig med dit hold og joke med hinanden, uanset om I kommer ud af escape roomet til tiden, eller taber med stil.

Med disse strategier i mente, er der nu ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med et escape room eventyr – Book din oplevelse allerede i dag.

7 af verdens vildeste mysterier

Bimini Road – Vejen til Atlantis?

Alle har hørt historien om den sunkne by Atlantis, men har du hørt om mysteriet bag Bimini Road før?

I 1968 blev der fundet en undervands vej samt mur-lignende formation tæt på North Bimini øerne i Bahamas. Det blev først anslået at tunnelen under vandets overflade var skabt af naturen, men på grund af den usædvanlige placering af stenene mener mange, at den er en del af den mistede by Atlantis. Stenene har forbløffet indfødte, mystikere og forskere i generationer. Siden stenene blev opdaget, har undersøgelserne været præget af både underlig og reel videnskab, som alle kun har kun har bidraget til at intensivere mysteriet. En række af videnskabsmænd mener, at lignende klippeformationer kan findes i andre dele af verden og derfor peger på at de skulle være menneskeskab af ældgamle civilisationer. I en nyere ekspedition opdagede amatørarkæolog Dr. Greg Little en anden række af klipper i samme formation lige under den første, hvilket ledte ham til at tro, at vejen faktisk er toppen af ​​en mur. Spørgsmålet forbliver: En mur rundt om hvad? Bimini Road strækker sig cirka 800 meter og har en J-lignende format. Stenene er rektangulære og er næsten 20 meter under vandet.

Stonehenge – De store sten der kom ud af det blå

Vi forbliver i geologiverden, men rykker lidt tættere på Danmark til fænomenet Stonehenge i England.

Folk der interesserer sig for konspirationsteorier og mysterier, kender måske til Stonehenge, der i mange folks opfattelse er verdens mest mystiske sted. Dette sæt sten er lagt i en hesteskoformet ring på den  tomme Salisbury-slette for mere end 4000 år siden. Stenene er af typen Sarsen, som er en hård type sandstend der vejer mere end 25 ton. Så hvor er mystikken i et par kæmpesten tænker du måske? Grunden til at Stonehenge er præget af mystik, er fordi ingen er helt sikre på hvem der byggede monumentet og hvordan de bar sig ad. En populær teori, der var fremskredt i det 19. århundrede, var, at Druiderne, et folk, der eksisterede i Storbritannien før den romerske erobring, havde bygget det som et tempel. Dog har moderne arkæloger undersøgt denne teori nærmere og har påvist at byggeriet af Stonehenge blev afsluttet mindst 1.000 år, før Druiderne kom til magten. På trods af dette, har moderne Druidier gjort krav på Stonehenge og afholder hvert år en cermoni ved sommersolverv. Dog har flere undersøgelser har påbevist at Stonehenge går så langt tilbage som for 11.000 år, så kort sagt, ingen er sikre på hvordan hulen de tunge sten blev placeret der og hvorfor de gjorde.

Nazca-linjerne – Tegningerne ingen vil stå ved

I Perus ørken finder man et af de mest mystificerende monumenter verden – de massive  geoglyffer, der er kendt som Nazca-linjerne. Fra geometriske mønstre til ”tegninger” af forskellige dyr og menneskelignende former, der kun kan ses højt fra luften, efterlader generationer mundlamme. Hvem byggede dem, og hvad var deres formål? Er det bare gamle afgrødecirkler? Eller måske landingsstriper til fremmede guder/astronauter? Eller har aliens været på spil og lavet en kæmpe astronomisk kalender? Teorierne lyder sågar på at der tale om en sekts værk.

Nasca-linjerne er placeret i Pampa-regionen i Peru. Den øde slette af den peruanske kyst, der omfatter Pampas of San Jose (Jumana), Socos, El Ingenio og andre i provinsen Nasca, som ligger 400 km. Syd for Lima dækker et område på cirka 450 kvadratkilometer med sandørken samt skråningerne af konturerne i Andesbjergene.

Linjerne blev først opdaget, da kommercielle luftfartsselskaber begyndte at flyve over den peruanske ørken i 1920’erne. Passagerer rapporterede at se ‘primitive landings striber’ i jorden nedenfor. Ingen vidste, hvem der havde bygget dem, eller hvorfor. Siden deres opdagelse har Nasca-linjerne inspireret til fantastiske forklaringer. Nazca-sletten er næsten unik for sin evne til at bevare markeringerne på den på grund af kombinationen af ​​klimaet (en af ​​de tørreste på Jorden, med kun tyve minutters nedbør pr. År) og den flade, stenede jord, der minimerer effekten af vinden på jordoverfladen. Uden støv eller sand til at dække sletten og kun lidt regn og vind, forbliver linjerne vedligeholdt. Mange af linierne danner geometriske figurer: vinkler, trekanter, klaser, spiraler, rektangler, bølgede linjer osv. Andre linjer danner koncentriske cirkler. Mange af linjerne er tilfældige og ser ikke ud til at have noget mønster for dem. De ses over den spredte tilsyneladende tilfældigt over den øde slette, krydser og krydser uden nogen åbenbar grund.

Bermuda-trekanten – Hvor blev folk af?

Bermuda-trekanten er også kendt som djævelens trekant og er et område afgrænset af punkter i Bermuda, Florida og Puerto Rico, hvor skibe og fly påstås mystisk forsvinde i tynd luft – eller dybt vand?

Udtrykket “Bermuda Triangle” blev opfundet i 1964 af forfatter Vincent Gaddis.  “The Bermuda Triangle.” Mysteriet er siden blevet fremmet i tusinder af bøger, magasiner, tv-shows og websteder. I årenes løb er der blevet foreslået mange teorier der alle forsøger at forklare mysteriet. Nogle forfattere har udvidet ideen om at Atlantis ligger på bunden af havet under bermuda-trekanten og det er Atlantis’ krystalenergier der får skibe og fly til at synke. Andre, mere fantasifulde forslag, inkluderer tidsportaler, hvor en kløft i universets rumtidsstruktur åbner sig i dette bestemte trekantsområde, samt rygter om fremmede baser under vandet.

Atter andre mener, at forklaringen ligger i en slags ekstremt sjældent, geologisk eller hydrologisk forklaring. Den indebærer at skibe og fly ødelægges grundet lommer med brandfarlig metangas, der reagerer når lyn eller andre elektriske gnister kommer i kontakt med havet. Andre teorier lyder på mystisk geomagnetisk abnormalitet, der skaber navigationsproblemer, der forvirrer piloter og på en eller anden måde får dem til at kaste sig ned i havet. Teorierne er utallige, så det er egentlig bare at vælge hvilken en du selv hælder mest til.

Area 51 – Området vi alle vil vide om eksisterer

Hvis du har adgang til internettet, så har du nok set havet af memes, reddit-tråde og tweets omhandlende det famøse Area 51. Men hvad handler hele miseren egentlig om?

US militærbasen, placeret et ukendt sted i ørkenen, har længe været centrum for en sammensværgelse blandt alien fans og ufologer (mennesker, der søger efter UFO’er). Et sted midt i Area 51s store ørkenareal, mener de, at der er et stærkt beskyttet underjordisk laboratorium, hvor regeringen holder og undersøger fangede alien fly og måske også endda aliens. Troen på at Area 51s militære base er et dækning for alien forskning, er blevet mytologiseret fuldstændigt af popkultur i årenes løb. En række af entutastiske alien fans, planlægger endda også at besøge Area 51 på egen hånd. Dog har USAs militær gået ud med officelle beskeder om at de err ankommer i håb om at finde parkerede flyvende tallerkener og grønne aliens, vil helt sikkert blive skuffede af to grunde. Den første er, at ingen får lov at nærme sig stedet, der er lokaliseret i staten Nevada. Det andet er, at Area 51 er USAs overvågningsprograms hovedkontor. I 1950’erne var det stedet, hvor nogle af de vigtigste spionfly i amerikansk historie blev samlet, testet og i sidste ende sendt til missioner. Eksperter siger, at det sandsynligvis forbliver et område for luftvåben og amerikanske spionagenturer at udvikle den næste generation af fly og andre krigsvåben. Det er ikke så underligt, at hemmelighederne i Area 51 er begravet så dybt. Men den manglende information om, hvad der faktisk foregår i Area 51, har gjort det muligt for de mange rygter og myter om stedet at blomstre. Disse myter har bragt mange amerikanere til at tro, at de fortjener at vide om, hvad der sker der.

Amelia Earhart – Flyet der forsvandt

Amelia Earhart er en af ​​historiens mest fremtrædende figurer inden for luftfart og har været inspirationskilde til adskillige film, bøger og teaterstykker. Født i 1897 i steg Earhart til berømmelse på grund af hendes forbløffende resultater som en kvindelig pilot. På det tidspunkt betød dét at være både kvinde og pilot at blive mødt med mange forhindringer, og endda hendes egen familie frarådede hende fra at lære at flyve. På trods af disse udfordringer satte hun et utal af rekorder i luftfarten og blev den første kvindelige pilot, der flyver alene over Atlanterhavet.

Det er dog hendes uheldige forsvinden, efter at hun begyndte på sin ambitiøse globale flyvning i 1937, der har betaget folk indtil i dag. Den 1. juni 1937 rejste Earhart og Fred Noonan, hendes navigatør på deres transkontinentale flyvning på et tomotors Lockheed Electra-fly. Mindre end en måned senere nåede de Lae, New Guinea, efter at have fløjet 22.000 mil og med 7.000 mere to go, før de nåede til Oakland igen. Efter afgang fra Lae måtte de flyve yderligere 2.500 mil, før de nåede deres næste stop – Howland Island, en utrolig lille ø i Stillehavet – for at tanke tanken. Desværre betød overskyet himmel, problemer med radioen og lavt brændstof, at Earhart og Noonan ikke nåede deres destination. På trods af ekstreme bestræbelser på at lokalisere flyet, som endte med at udgøre den dyreste luft- og søsøgning i amerikansk historie, var der intet tegn på Earhart eller Noonan nogen steder. Earhart blev officielt erklæret død den 5. januar 1939. Hvad der skete efter styrtet er stadig uklart. Flere teorier er opstået, som stadig diskuteres den dag i dag. En teori foreslår, at Earhart var en hemmelig agent for den amerikanske regering, og at hun blev fanget af japanerne for at forsøge at spionere på japansk-besatte øer. Den mere udbredte teori er, at Earhart og Noonan nåede en ubeboet ø, Nikumaroro, hvor artefakter som værktøj og flyvrak blev fundet senere hen. Ingen teori er i sidste ende blevet bevist sand, og Earharts forsvinden er stadig et af de mest populære mysterier i amerikansk historie.

Korncirkler

Korncirkler – mærkelige mønstre, der på mystisk vis dukker op natten over på landmænds marker – efterlader befolkningen undrende. Cirklerne findes for det meste i Storbritannien, men har spredt sig til snesevis af lande over hele verden i de sidste årtier. Mysteriet har inspireret utallige bøger, blogs, fangrupper, forskere (kaldet “cereologer”) og endda Hollywood-film. På trods af at de er blevet undersøgt i årtier, forbliver spørgsmålet: Hvem – eller hvad – skaber dem?

Nogle hævder, at de første korncirkler (skønt de ikke blev kaldt det på det tidspunkt) optrådte nær den lille by Tully, Australien. I 1966 sagde en landmand, at han så en flyvende tallerken stige op fra et sumpet område og flyve væk. Korncirkler begyndte først rigtigt at vise sig i 1970’erne, hvor enkle cirkler begyndte at opså på det engelske landskab. Antallet og kompleksiteten af ​​cirklerne steg dramatisk og nåede et højdepunkt i 1980’erne og 1990’erne, hvor stadig mere detaljerede cirkler blev produceret, inklusive dem, der illustrerer komplekse matematiske ligninger. I juli 1996 dukkede en af ​​verdens mest komplekse og spektakulære korncirkler op i England på tværs af en motorvej fra det mystiske og verdensberømte Stonehenge-monument i Wiltshire-landskabet (vent, har vi ikke lige læst om det?).  Det var et forbløffende mønster, senere kaldet Julia Set. Kompleksiteten i Julia Set indledte teorierne om hvorvidt skaberne var af menneskelig intelligens eller ej. Generelt, lyder teorierne på at det aliens der har haft gang i UFO’en og flænset markerne. Det forbliver dog enkontroversiel holdning. Det som er værd at bide mærke i med korncirkler er dog, at i modsætning til andre mystiske fænomener som psykiske kræfter, spøgelser eller Bigfoot, er der ingen tvivl om, at korncirkler er “rigtige”. Beviset for, at de findes, er klare og overvældende.

Kan du heller ikke få nok af mysterier? Så book din Mystery Hunt i dag.

HISTORIEN BAG VERDENS FØRSTE ESCAPE ROOM

Siden 2010 er mere end 1035 escape rooms kommet til verden og tallet stiger hvert år. Men hvordan startede ideen til det første escape room egentlig?

Escape rooms som det koncept vi kender i dag, er faktisk en videreudvikling af et japansk videospil fra 2004. Spillet “Crimson Room” blev udviklet af japaneren Toshimitsu Takagi og var det første escape room videospil på markedet. Spillet gik, som vi kender det fra nutidens escape rooms, ud på at løse gåder og klikke rundt i et rum for at slippe ud af rummet inden tiden gik. Tre år efter at spillet udkom, hentede det japanske firma SCRAP Entertainment inspiration til at skabe et analogt koncept der sidenhen blev til et escape room. De adopterede ideen i at spillere havde x-antal minutter eller timer til at undslippe et rum. Gådeløsning, mysterier og hjernevridning var udviklernes nøgleord. Escape roomet blev så populært at både resten af Asien, Europa og USA var ivrige efter at også prøve samt udvikle det nye spil. I 2010 åbnede SCRAP Entertainment så deres første escape room i San Francisco i USA. Bare to år senere blev der registreret 367 escape rooms på landsplan i USA.

Escape rooms har siden udviklet sig gevaldigt og mysteriemagere over hele kloden arbejder konstant på at bygge endnu vildere, mere innovative og unikke escape rooms. Fordi escape rooms er et unik segment i markedet og fortsat bliver mere og mere populært, har en række af marketingsfolk også researchet om fænomenet. I 2015 blev der f.eks. foretaget en undersøgelse der viste hvilke slags gåde- og ledetrådsdesign der mest hyppigst findes i escape rooms:

Fysiske objekter skjult i rummet: 78%

Teamkommunikation: 58%

Brug af noget på en usædvanlig måde (out-of-the-box tænkning): 47%

Søgen efter objekter i billeder: 43%

Montering af et fysisk objekt (såsom et puslespil): 40%

Algebra og anden matematik: 39%

Mønsteridentifikation (såsom visualisering af en form i et sæt prikker): 38%

Spejle: 26%

Strategisk tænkning (som skak): 20%

Uanset om du er mere interesseret i de mere videospils lignende escape rooms, eller dem hvor din matematiske viden kommer i brug, så har vi helt sikkert det rette escape room til dig. Kontakt os allerede i dag for at høre mere.

DERFOR ER EN TUR I ESCAPE ROOM GOD HJERNEGYMNASTIK

Hele pointen med et escape room er at lede efter ledetråde og løse gåder, hvilket jo er underholdende og sjovt for mange. Men udover at dét at undslippe rum, er en fornøjelig aktivitet, er det også godt for hukommelsen og kreativiteten. Problemløsning og puslespil gavner nemlig både hjernefunktion og hjerneaktivitet.

Det er ingen hemmelighed, at escape rooms sandsynligvis er en af ​​de mest sjove aktiviteter, men det er faktisk også bevist, at det at løse gåder, forbedrer dit humør. En artikel i USA Today forklarer, at løse gåder øger vores hjernes produktion af dopamin, som er med til at regulerer vores humør. Hver gang vi løser en opgave korrekt, frigives dopamin i vores hjerner. Ikke så underligt at escape rooms er så sjove! Produktionen af ​​dopamin i vores hjerne hjælper også med at regulere stress.
Artiklen i USA Today beskriver også at problem- og gådeløsning, er med til at forbedre hukommelsen, ved at styrke de eksisterende forbindelser mellem vores hjerneceller. Som et resultat af dette, kan vi forbedre vores mentale hastighed og tankeproces. Dette giver også mening i et escape room da det ofte kan være nødvendigt at huske, hvor man fandt visse ledetråde, eller måske i hvilken rækkefølge disse spor blev fundet. Desuden, er det selvfølgelig åbenlyst at have hurtig tankeprocesser kommer en til gavn i et escape room, da spillet jo er på tid.

En anden fantastisk fordel ved aktiviteterne i et escape room, er at de accelererer opfindsomhed. Dette betyder, at når vi løser gåder og søger efter ledetråde, bliver vores hjerner tvunget til at skabe nye ideer for at komme frem til en løsning. Når vi for eksempel arbejder gennem et puslespil, arbejder vi faktisk gennem en række gæt, og bruger kreativitet til at teste vores teorier. Denne type problemløsning opmuntrer os til at være kreative og innovative på en unik måde. Gennem problemløsning og at arbejde gennem gåder får vi muligheden for at bruge vores hjerner på en unik måde og styrke forskellige dele af hjernen. Vi er i stand til at blive mere kreative, forbedre vores hukommelse og lindre stress! Hvis blot at løse gåder kan hjælpe hjernen med at fungere bedre, skal du bare tænke på, hvad en time i et escape room kan gøre for dig!

10 UTROLIGE ESCAPE ROOM HISTORIER FRA HELE VERDEN

Vi har gennemsøgt reddit for de mærkeligste, utroligste og sjoveste historier fra escape rooms verden over. Her er 10 af de bedste.

#10: Turen i escape room, der resulterede i hovedpine dagen efter
Det her skete for en af mine kollegaer, sidste gang vi var i escape room. I rummet var den her falske dør, hvis formål var, at få folk til at tro, at den var ind- og udgangen til i escape roomet (vi havde bind for øjnene, da vi blev ført ind i rummet). En fyr var så glad for, at han fandt døren på rekordtid, at da han forsøgte at åbne den falske dør, bankede han hovedet så hårdt ind i den, at gruppen i rummet ved siden af blev bange.

– magnolious, reddit

 

#9: Dem som hjælper, er kommunister
Jeg observerede engang et ungt par i et af vores sværeste escape rooms. De hvor kunne ikke løse nogle af gåderne, så de tog i stedet deres sko af, satte sig ned og begyndte at snakke om alverdens. Da jeg sendte dem ledetråde, for at få dem igang med at spille igen, begyndte kvinden at kalde mig for kommunist. Det var mærkeligt, siden jeg ikke er kommunist og escape roomet heller ikke har kommunist tema.

– Hussain300, reddit

 

#8: Hvor intet vover, intet taber
Medarbejder her. Jeg havde en gruppe engang, der gav op efter fem minutter og besluttede sig for, at bare drikke øl resten af spillet. De betalte 1100 kroner for spillet.

– Tcimmi, reddit

 

#7: Tid til en lille lur
Der var engang en spiller, som tømte alle kasserne i escape roomet, afmonterede bordet der stod i hjørnet, lagde det ned for så selv at ligge sig på det og tage en lur, indtil resten af gruppen undslap rummet.

– AnArmedPenguin, reddit

 

#6: Escape room og kærlighed er måske ikke en god cocktail
Jeg har set et forhold næsten falde sammen i et escape room. Et par insisterede på at prøve vores mest udfordrende escape room, bare de to. Jeg fortalte dem, at det nok ikke var en god idé, da rummet egner sig bedst til større grupper, da der kræves en del spillere, men de var ligeglade. Det var meget tydeligt, at fyren virkelig gerne ville imponere pigen, men ingen af dem var særlig skarpe. Jeg var tvunget til at sidde en time og kigge på, at de ingen vegne kom i spillet, mens de skændtes over, hvem der var dummest af dem. Jeg tilbød at hjælpe dem undervejs, men de nægtede at tage imod hjælp.

– WildyMegaWolf, reddit

 

#5: Moren der “bar” holdet
Jeg var i et rum-station escape room, hvor vi blev grupperet med en mor og hendes to voksne sønner. Sønnerne gjorde et godt stykke arbejde, men moren var clueless. Der var en brandslukker rekvisit i escape roomet, som hun var SIKKER på, skulle bruges til noget. Hun vandrede rundt og bar på brandslukkeren i en time og vi brugte den ikke en eneste gang igennem spillet.

– Darwin57, reddit

 

#4: Filerne må gemme sig INDE i computeren
Jeg arbejder i et escape room og en af mine kolleger oplevede engang en gruppe af spillere, der blev virkelig destruktive i et af vores rum. De begyndte at smide computeren, der var placeret i rummet, på gulvet for at se, om der var nogle ledetråde gemt inde i den. Det var der selvfølgelig ikke, de skulle bare have anvendt forstørrelsesglasset til at læse på monitoren.

– RayRay223, reddit

 

#3: Politimænd holder aldrig fri
Jeg besøgte et escape room, hvor de havde hyret en skuespiller til at spille spion. Missionen i rummet var at løse mysteriet om, hvem forræderen i rummet var. Efter vi var færdige med spillet, viste det sig, at forræderen rent faktisk var spionen som skuespilleren spillede. Ved afsløringen, trækker spionen en pistol frem, som meget tydeligt er en legetøjspistol. Dette får en af spillerne, som til dagligt arbejder som politimand, til at tackle og tilbageholde skuespilleren, indtil det går op for ham, at det er en del af spillet.

– IntenseItalian, reddit

 

#2: Elastik Pigen findes
I vores escape room med fængsel tema har vi en laser labyrint, som spillerne skal kravle / klatre igennem for at deaktivere og komme videre. To spillere er nødvendigt for at deaktivere laser labyrinten (eller det troede jeg), fordi der er 3 knapper, der skal trykkes på, hvor den tredje knap er uden for rækkevidde fra de to andre.
En familie kom ind for at spille vores spil, bestående af en yngre dreng, en pige i midt-tyverne, deres forældre og deres bedstefar, som gik på krykker. De er i fuld gang med spillet og kommer til laser labyrinten, da de er blevet lidt tidspressede. Pigen kommer relativt let igennem, men de er nødt til at bevæge sig hurtigt, da tiden løber ud. Den unge dreng får derfor en god idé. “Her! Brug bedstefars krykke!”, udbryder han, hvorefter han tager bedstefarens krykke og kaster den over på den anden side af laserne, til søsteren. Selvom krykken nu kan hjælpe søsteren med at ramme alle de tre knapper samtidig, er det stadig ikke helt nok. Pigen beslutter sig derfor for, at finde det helt rigtige sted på gulvet, planter sin ene fod der, mens hun går i en perfekt vinkelret strækning og placerer den anden fod på knappen, hånden på den midterste knap og krykken på den sidste knap.
Familien kom ud af rummet så stolte, og søsteren pralede for familien om sin daglige yoga. Hun fik næsten også overbevist mig om at tilmelde mig yoga, fordi det var så imponerende.

– Emjov, reddit

 

#1: Barnet der ville fri til sin kæreste
I vores escape rooms kan man også arrangere at fri. En dag ringer en fyr for at få det hele arrangeret, hvortil jeg spørger, hvilket escape room han vil have osv. Jeg fortæller ham det samlede beløb for at booke hele rummet for frieriet, men han insistere på bare at booke to billetter til ham og hans kæreste. Problemet er, at når man frier i et escape room, stopper det hele spillet og vi kan derfor ikke have at fremmede, der intet har med frieriet at gøre, får afbrudt det spil de har betalt for. Han nægter dog at betale, så jeg sender ham videre til min manager. De næste tre uger ringer fyren HVER. ENESTE. DAG., for at tjekke, at alt (stadig) er planlagt. Vi fortæller gentagende gange, at der ikke er flere ting at planlægge og at vi har styr på hvad vi laver, men fyren fortsætter sine utallige opkald. Den store dag ankommer endelig og han har planlagt at komme tidligere, så han kan gemme sig i escape roomet. Da vi ser fyren, får vi dog en kæmpe overraskelse. Han er nemlig en teenager, ikke ældre end 16 år. Vi overvejer, om vi bør fraråde ham at blive gift i en så tidlig alder, men beslutter os for, at det er for sent på dette tidspunkt. Teenangeren gemmer sig i escape roomet, da hans kæreste ankommer og arbejder sig gennem spillet, til det rum hvor han er gemt. Alt personalet er samlet om monitoren for at vidne det, der skal til at ske. Fyren hopper ud af det gemte rum, med et skilt hvor der står: “will you go with me to PROM?”. Alle os medarbejdere koger i raseri. I ugevis har denne teenager gået os på nerverne og så var det bare for et PROMposal?
Pigen sagde forresten nej tak til at tage med ham til prom.

– simonjester523, reddit

 

NB: Alle trådene er blevet oversat fra originalsproget engelsk.

3 PRINT-SELV MYSTIK SPIL OG GUIDE TIL HVORDAN DU KOMMER IGANG

Leder du efter lidt opvarmning du kan hygge dig med, inden du skal prøve kræfter med et escape room? Så kan du med god grund afprøve de tre mystik spil vi har fundet!

Vores mystik magere kollegaer fra escape room firmaet “Time’s Up” i Australien har udviklet tre sæt af escape room inspirerede spil, du selv kan printe og spille derhjemme. Vi synes, at de er knaldhamrende gode, så vi har valgt at dele dem med dig. Begge spillene er på engelsk, så vi har derfor sammenfattet en lille vejledning dertil, så også dem der ikke er skarpe til engelsk, kan være med.

1. Roaring Prohibition

Spillet finder sted i de fabelagtige 1920’ere hvor et eksperiment, der gør alt indtag og salg af alkohol ulovligt, løber af stablen i USA. I spillet er du en tørstig sjæl, som meget gerne vil med til en af de hemmelige fester, hvor alkoholiske drikke stadig er til at finde. Missionen går derfor ud på at få ledetrådene til at danne en lokation, dato, tid og et kodeord. Alle elementerne der er nødvendige for, at du kan finde stedet og komme ind. Du tager udgangspunkt i avisudklippet øverst, som indeholder mønstre, der vil afsløre hvordan, du skal afkode de forskellige ledetråde. Vi vil selvfølgelig ikke afsløre for meget, men én ting vil sige: Husk på, at man på engelsk skriver måneder med stort begyndelsesbogstav.

2. Crime Scene Investigation

Du er i dette mystik spil en politimand, der skal knække koden, om hvem der begik mordet, på det lig du lige har fundet. I har fået kogt det ned til seks mistænkte, så det gælder for dig om at finde frem til hvilket nummer mistænkte, der er gerningsmanden, hvad hans navn er, hans mordvåben, datoen, tidspunktet og lokationen. Der er kun ét vidne, som fik et kort glimt af morderen, før han forsvandt. Kan du sammensætte ledetrådene og fange morderen, før han slår til igen? Faktisk behøves der ikke særlig mange instruktioner til dette spil, da der er en hel fil med ledetråde, som vi nødig vil skære for meget ud i pap, da det jo ellers ødelægger mystikken og spændingen ved spillet. Dog vil vi understrege, at det gælder om at holde tungen lige i munden, når det kommer til omregningen af valuta. Og så har vi vidst ikke sagt for meget.

3. Treasure Hunt

Dette sørøver escape spil går ud på, at dig og dit hold skal finde den forsvundne skat, de kalder La Noche Triste. Skatten indeholder uanede mængder af guld, så hvem end der finder den først, kan derfor se frem imod uendelig rigdom. Problemet er bare, at ingen sørøver, der oprindeligt var med til at grave den ned, stadig er i live. I må derfor knække koden selv og spillet starter med, at I skal finde frem til, hvilket land skatten sidst blev set i. Den første gåde kan være en smule vanskelig at knække og vi vil derfor hjælpe dig lidt i gang. Tænk over navnet på skatten – Hvilket sprog lyder det som, at det stammer fra? Og hvor snakkes det sprog? Men så hjælper vi dig altså heller ikke mere!

Du kan downloade de tre spil samt ledetråde her: https://timesup-er.com.au/printable-escape-games/

Når du så, har fået blod på tanden efter at have spillet de to spil, kan du jo booke en tur i escape room hos os og prøve kræfter med et af virkelighedens escape rooms.

TILMELD DIG
VORES NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få spændende nyheder og tilbud fra Mystery Makers.

Mystery Makers
Grønningen 15
1270 København K
CVR-NR. 36 91 29 01

  • Kontorets åbningstid:
  • Hverdage
    9.30 - 16.00
  • Lørdage
    10:00 - 14.00