Fra 6 deltagere

3 timer inkl. spil, pause og Video Session

Grønningen 15, Kbh K

Fra 900 DKK p.p.
– inkl. spil

UDVIDET TEAMBUILDING FOR VIRKSOMHEDER

Få det bedste ud af jeres fælles ressourcer
Godt samarbejde er altafgørende for et velfungerende arbejdsliv. Derfor har vi udvidet vores Mystery Room® oplevelse med muligheden for en Video Session. Video Session er et unikt teambuilding-redskab, der giver jer værdifuld indsigt i jeres samarbejdsevner, så I kan få det bedste ud af jeres fælles ressourcer på arbejdspladsen.

Sådan foregår Video Session
Video Session foregår i forlængelse af vores prisvindende Mystery Room® spil. Selve spillet er designet til at udfordre jeres samarbejde og evner til at løse problemer. Ved at bruge udvalgte videoklip fra jeres spil er Video Session et meget præcist værktøj til at vise, hvor jeres samarbejde fungerer godt, og hvor der er rum for forbedringer.

Det får I med Video Session

  • Værdifulde indsigter i teamets evne til at tilegne sig viden, kommunikere og organisere sig i mødet med nye udfordringer.
  • Viden om hvordan teamets samarbejde kan styrkes og udfordringer kan overkommes.
  • En dialog ledet af en af vores erfarne team coaches, der med jeres input relaterer de nye indsigter til jeres arbejdsliv.
  • En teamprofil, der visualiserer teamets egenskaber og kvaliteter. Teamprofilen kan I bruge til at arbejde videre med optimering af jeres samarbejde på arbejdspladsen.

En række af Danmarks største virksomheder og institutioner har med stor tilfredshed brugt Video Session, heriblandt Novo Nordisk, Maersk, Nordea, SKAT, Ørsted, Coloplast, DTU, KU og Forsvaret. De har oplevet Video Session som et lærerigt og underholdende redskab, der har gjort dem klogere på deres interne samarbejde og klædt dem bedre på til at håndtere fælles udfordringer.

Vores team coaches
Video Session ledes af en af vores erfarne team coaches, der hjælper jer med at blive klogere på jeres fælles styrker, så I i fremtiden kan stå endnu stærkere som team. Vores team coaches har alle en faglig relevant baggrund, og sammen har de udviklet Video Session gennem hundredvis af timers observation af Mystery Room® spil, kombineret med anerkendt teori om gruppedynamikker og optimering af samarbejde. På den måde forenes teori og praksis, hvilket skaber en både sjov og lærerig oplevelse.

Video Session tilbydes på:

Video Session Forløb

  • Ankomst og introduktion
    15 min. inden spilstart
  • Mystery Room Spil
    Ca. 60 min.
  • Pause og forberedelsestid
    30 min.
  • Video Session
    60 min.
  • Afslutning
    15 min.

Praktisk Information

  • Video Session kan bruges af alle professionelle teams, store som små.
  • Du kan tilvælge Video Session til alle vores Mystery Room spil
  • Te, kaffe og vand er inkluderet i prisen
  • Optagelserne vil altid blive slettet efter endt Video Session
  • Er der under 5 hverdage til din booking af Video Session, kan vi ikke garantere at vi kan efterkomme din forespørgsel.