Spring til hovedindhold

🌞 Book firmaets sommerfest allerede nu. Brug Early Bird koden SOMMER24 og spar 20% på alle vores virksomhedsoplevelser mellem Maj og August 🌞

Searching Availability...

  • Mystery Makers varemærkepolitik

RETNINGSLINJER

Varemærket MYSTERY MAKERS®, samt vores øvrige varemærker kan kun benyttes ved henvisning til produkter og ydelser fra Mystery Makers. Underholdningsprodukter der kommer fra andre, herunder spil, events og sportsaktiviteter eller kulturelle aktiviteter må ikke anvende samme betegnelser som dem, der allerede anvendes af Mystery Makers.

Angivelse af Mystery Makers varemærker/brands skal være i versaler/blok bogstaver, eksempelvis MYSTERY MAKERS®. Navnet må ikke skrives med små bogstaver (”mystery makers”). Vores brands må gerne angives med fed skrift eller på anden måde fremhæves i teksten.

Én gang pr. publikation bør anvendelsen af et brand ske med angivelse af ®, og der må gerne stå angivelse af, at eksempelvis ”Varemærket MYSTERY MAKERS® tilhører Mystery Makers ApS”.

Reference til MYSTERY MAKERS eller øvrige mærker/brands må ikke finde sted på en sådan måde, at der skabes tvivl om, hvem der er rettighedshaveren. Ej heller må varemærkerne benyttes således, at der gives indtryk af, at der eksisterer et særligt samarbejde eller sponsorat, hvor dette ikke er tilfældet.

Det er ikke tilladt at anvende vores varemærke/brands som søgeord i eksempelvis Google AdWords på en måde der krænker vores rettigheder. For eksempel ved at anvende vores varemærker/brands i titlen på en reklame eller på anden vis skabe forvirring eller give det indtryk, at der er forbindelse til Mystery Makers.

Særligt vedr. MYSTERY ROOM®

Vores live escape game hedder MYSTERY ROOM. Vi var den første danske live escape game og har anvendt brandet kontinuerligt siden 2014. Såfremt du vil lave et live escape game, må det hedde noget andet, som ikke er forvekslelig med MYSTERY ROOM.

Konkrete anvisninger

Mystery Makers forbeholder sig al ejendomsret til varemærket MYSTERY MAKERS, samt øvrige varemærker som benyttes. Nedenfor er anført konkrete eksempler på brug af vores varemærke og domænenavn. Listen er ikke udtømmende.

Produkter og domæner

– Du må ikke bruge varemærket på domæner på hverken topniveau eller sekundært niveau og heller ikke på nogen underdomæner. Følgende eksempler er ikke tilladt:

www.mysterymakersevent.dk

www.spilmysterymakers.dk

– Du må ikke bruge, inkorporere eller kombinere varemærket MYSTERY MAKERS eller vores andre brands i dine produktnavne, virksomhedsnavne eller varebetegnelser.

– Du må ikke kombinere varemærket MYSTERY MAKERS eller vores andre brands med dine varemærker eller tredjeparts varemærker.

– Du må ikke bruge, registrere eller ansøge om at få registreret noget varemærke, der er det samme som, eller kan forveksles med, MYSTERY MAKERS eller vores andre brands.

– Du må ikke bruge MYSTERY MAKERS eller vores andre brands i dine slogans eller indføre eller bruge vores slogans helt eller delvist som dine egne.

– Brug af MYSTERY MAKERS og vores andre brands skal foregå på en måde, så vores varemærke/brands er mindre iøjnefaldende end navnet på dit eget produkt eller serviceydelse.

Links på/til websteder

– Du må linke til vores websted på adressen www.mysterymakers.dk fra dit websted, forudsat at du meddeler besøgende på dit websted, at de omdirigeres til MYSTERY MAKERS hjemmesiden.

Mystery Makers ønsker at skabe spil, lege og events, der giver udfordrende, fantasifulde og lærerige oplevelser, hvorigennem deltagerne bliver klogere på sig selv og på dem, de er sammen med.

MYSTERY MAKERS® er dét primære varemærke, som Mystery Makers benytter i forbindelse med virksomhedens aktiviteter. MYSTERY MAKERS anvender derudover følgende brands for de enkelte produkter og ydelser:

MYSTERY ROOM ®
MYSTERY QUIZ ®
MYSTERY HUNT ®
MYSTERY TOUR
MYSTERY MAPS
MYSTERY WALK
THE KILLING ROOM ®
THE LAB
KONGENS HEMMELIGHED
MAGTENS HEMMELIGHED
GØR HVERDAGEN TIL ET MYSTERIE
ENTERBRAINMENT ®

Korrekt anvendelse af vores varemærker er vigtig både for vores identitet og for værdien af vores varemærker. Følgende retningslinjer er derfor gældende for brug af MYSTERY MAKERS.

TILMELD DIG
VORES NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få spændende nyheder og tilbud fra Mystery Makers.
  • Telefontider:
  • Man-tors

    10:00-16:00

  • Fredag

    10:00-15:00

  • Lørdag

    10:00-14:00

Mystery Makers
Grønningen 15
1270 København K
CVR-NR. 36 91 29 01