Skip to main content

🌞 Book firmaets sommerfest allerede nu. Brug Early Bird koden SOMMER24 og spar 20% på alle vores virksomhedsoplevelser mellem Maj og August 🌞

Searching Availability...

  • Mystery Makers historie

Mystery Makers® startede i 2010, da to gode kammerater skulle bruge en intellektuel oplevelse til nogle venner der skulle giftes. Markedet for underholdning var stort, men intelligent underholdning var der ikke meget af. Når man ikke kan finde det man skal bruge, må man jo opfinde det selv.

For os startede det hele med at vi ikke kunne finde en passende oplevelse til vores venner der skulle giftes. Derfor fandt vi selv på et sjovt og meningsfuldt overgangsritual forklædt som en Da Vinci Mysteriet inspireret skattejagt. Storytelling, gåder og ceremonier blev serveret i gamle gyldne kuverter. En sanselig oplevelse der talte til både hjertet og hjernen, og aktiverede deltagerne så de selv var helten i centrum af begivenheden.

Vores første mysterie vakte lykke, og for sjov satte vi det til salg på nettet. Til vores store overraskelse var der mange andre der havde savnet intelligent underholdning, til at markere en betydningsfuld dag. Sådan solgte vi skattejagter, som vi kaldte Mystery Hunt®, som et hobbyprojekt indtil vi i 2012 følte at passionen tog så meget tid fra vores “rigtige arbejde” at vi havde behov for en afklaring. Turde vi satse på mysterierne, eller burde vi koncentrere os om vores “9 til 17”-jobs?

Ilddåben blev Creative Business Cup. Konkurrencen om hvem der er Danmarks Bedste Kreative Iværksætter. Vandt vi, ville vi dedikere vores fremtid til mysterierne, tabte vi var det tilbage til trædemøllen.

Vi vandt! Og vi kom videre til den globale udgave af konkurrencen, og sikrede Danmark en plads i finalen blandt verdens bedste, og pludselig var telefonerne rødglødende. Drømmen var blevet til virkelighed, og nu var det bare at lægge sig i selen.

De efterfølgende år blev vi flere Mystery Makers der alle brændte for nyskabende intelligente oplevelser der satte deltageren i centrum. Og flere og flere mennesker efterspurgte og interesserede sig for det samme som os. Kunder blev til venner når de bød ind med ideer og tanker.

I starten af 2014 skabte vi det første skandinaviske escape room, som vi kaldte Mystery Room®. Her betalte gæsterne for at blive spærret inde i mystiske rum fulde af gåder, som skulle løses for at slippe ud igen i en hektisk kamp mod tiden. Inden for kort tid havde de fleste medier fortalt historien om vores Mystery Room® spil, og hvordan at danskerne var blevet tosset med gåder og låste rum.

Siden da har vi skabt mange gådejagte og gåderum. Og vi er blevet mange hos Mystery Makers. En broget flok af nørder med vidt forskellige baggrunde, men med passionen for intelligent underholdning til fælles. Vi er stolte af at være et community af spildesignere, konceptudviklere, museumsfolk, teaterfolk, antropologer, kunstnere og sågar kriminalefterforskere, der alle knokler for at fremtidens underholdning er intelligent og involverende.

Mads Lind, Grundlægger
Mads Lind, Grundlægger

2024

Mystery Makers åbner Mystery Hunt Christiania

2024

Mystery Makers åbner Mystery Hunt Thorvaldsens Museum

2023

Mystery Makers åbner Mystery Hunt Assistens Kirkegård og Mystery Hunt Kødbyen

2023

Mystery Makers nomineres til AOK – Byens Bedste Oplevelse og Danmarks Bedste Oplevelse

2023

Mystery Makers åbner Mystery Hunt Stadtpark i Wien

2022

Mystery Makers sender mere end 6000 oplevelseshungrende gymnasieelever på Mystery Hunt som del af at genopbygge trivslen blandt de danske elever efter coronapandemien

2021

Mystery Makers udpeges af Wonderful Copenhagen som én ud af 10 danske virksomheder, der skal kickstarte kulturlivet i Danmark under coronapandemien

2019

Mystery Makers åbner Mystery Hunt i Kunstkammeret på Kunsthistorisches Museum i Wien

2019

Mystery Makers åbner Mystery Hunt på Albertina i Wien

2018

Mystery Makers udvider til Østrig og åbner en Mystery Hunt på Kunsthistorisches Museum i Wien

2018

Mystery Makers vinder AOK – Byens Bedste Kulturoplevelse

2017

Mystery Makers åbner Mystery Hunt Kronborg Slot

2017

Mystery Makers åbner Mystery Hunt Kastellet

2017

Mystery Makers åbner The Ritual

2016

Mystery Makers åbner Mystery Hunt Christiansborg Slot

2016

Mystery Makers åbner Mystery Hunt Kongens Have

2015

Mystery Makers åbner The Killing Room

2014

Mystery Makers åbner det første danske escape room – The Lab

2012

Mystery Makers vinder Creative Business Cup, Danmarksmesterskaberne i kreativt iværksætteri

2010

Mystery Makers grundlægges
Hold din firmafest i København sammen med Mystery Makers

Spil hinanden gode

Vores team af designere, antropologer og kunstnere skaber oplevelser, der sætter mennesker i centrum. Oplevelserne tydeliggør jeres individulle styrker og viser jer, at I har brug for hinanden for at lykkedes.

Mystery Makers styrker fællesskaber gennem interaktive oplevelser, hvor alle kan være med. Gennem leg og spil bliver vi klogere på os selv og verden omkring os.

Kontakt os

TILMELD DIG
VORES NYHEDSBREV

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få spændende nyheder og tilbud fra Mystery Makers.
  • Telefontider:
  • Man-tors

    10:00-16:00

  • Fredag

    10:00-15:00

  • Lørdag

    10:00-14:00

Mystery Makers
Grønningen 15
1270 København K
CVR-NR. 36 91 29 01